Sellers Pletskud
4.0
Da en millionærs chauffør findes myrdet, sættes inspektør Clouseau (Sellers) på sagen. Alt peger på den kønne Maria (Sommer), men Clouseau kan kun se hende som ganske uskyldig, også da flere lig begynder at dukke op, og samtidig driver han sin boss (Lom) ud i total vanvid.
Denne efterfølger til “The Pink Panther” er mange steder kaldt den sjoveste film i hele serien, og den er da også en hel del mere morsom og vanvittig end den første. Der er ikke helt så langt mellem grinene og de mange gode og tossede indfald, som blandt andet tæller et mere end mindeværdigt besøg i en nudist lejr. Jeg skal dog indrømme at den, hvor sjov den i perioder end er, også i perioder kan virke lidt dateret og en smule langsommelig, det er ofte en form for humor vi har ses mange gange siden denne film. Men den holder alligevel godt nok til at jeg vil kalde den en tidløs komedieklassisker af høj komisk kvalitet.
Ellers har Sellers helt styr på og fået formet rollen som den skal være, og han spiller suverænt som den utålelige og morsomt irriterende politimand, som er så klodset at alt går galt omkring ham, man må elske og hade ham af et godt hjerte. Også Lom skal fremhæves som politichefen der hader Clouseau, han giver et skideskægt portræt af en mand der drives ud i vanvid og kun kan tænke på at myrde sin ansatte, det er noget af det bedste jeg har set på den front.
Efterfølges af filmen “Inspector Clouseau”, men da den er med den dengang ukendte Alan Arkin i hovedrollen (folk kender ham måske for senere biroller i film som “Edward Scissorhands” og “Gattaca”) , og har en anden instruktør, er der næppe nogen der regner den med, endsige husker eller kender den. Så den første rigtige efterfølger må siges at være “The Return Of The Pink Panther”.
Denne efterfølger til “The Pink Panther” er mange steder kaldt den sjoveste film i hele serien, og den er da også en hel del mere morsom og vanvittig end den første. Der er ikke helt så langt mellem grinene og de mange gode og tossede indfald, som blandt andet tæller et mere end mindeværdigt besøg i en nudist lejr. Jeg skal dog indrømme at den, hvor sjov den i perioder end er, også i perioder kan virke lidt dateret og en smule langsommelig, det er ofte en form for humor vi har ses mange gange siden denne film. Men den holder alligevel godt nok til at jeg vil kalde den en tidløs komedieklassisker af høj komisk kvalitet.
Ellers har Sellers helt styr på og fået formet rollen som den skal være, og han spiller suverænt som den utålelige og morsomt irriterende politimand, som er så klodset at alt går galt omkring ham, man må elske og hade ham af et godt hjerte. Også Lom skal fremhæves som politichefen der hader Clouseau, han giver et skideskægt portræt af en mand der drives ud i vanvid og kun kan tænke på at myrde sin ansatte, det er noget af det bedste jeg har set på den front.
Efterfølges af filmen “Inspector Clouseau”, men da den er med den dengang ukendte Alan Arkin i hovedrollen (folk kender ham måske for senere biroller i film som “Edward Scissorhands” og “Gattaca”) , og har en anden instruktør, er der næppe nogen der regner den med, endsige husker eller kender den. Så den første rigtige efterfølger må siges at være “The Return Of The Pink Panther”.
18/09-2003
