Søgt og smagløs tourde force.

Sex, drugs og Rockenroll. Den får på alle tangenter og det går aller helvedes stærkt. Langt over de 200 i timen.

Der er nærbilleder som med deres hurtige, hektiske zoom skal give os kvalme og småfilosofiske replikker sagt med melodiske snøft og røde øjne.

Jeg grinte højt over få, men genialt opbyggede kommiske scener. Især sokkescenen har næsten ligheder med gamle farcer som spiller på situationkomikken.

Alt i alt var jeg godt underholdt, men med en dårlig smag i munden. Det er direkte smagløst at udstille drugmiljøet uden den inderlighed som dette miljø i høj krav høj grad kræver.
At se denne film minder en om hvor overfladisk den er og hvor god en film som Trainspotting er.

Jeg synes det er for letkøbt af Åkerlund at lave en film der direkte stjæler en hel del(Nærbillederne af øjnene og de mange telefonscener) fra Requiem for a dream.
Visuel stil gør det ikke alene. Man kan tydelig fornemme at Åkerlund er fabelagtig billedskaber, men hvad gør det når han historie og røde tråd slet ikke er der.

Er man til syg humor og overrumplende billeder som nok skal tage pusten fra hvem som helst, så skynd dig i biffen. Er dette ikke kvalifikationerne for din perfekte biftur, så hold dig hellere væk.

Altså: Imponerende cool, men overfladisk og slet ikke facinerende.