Et Par Ord
3.0
Renommeret psykiaters (Douglas) unge datter (Bartusiak) kidnappes og kidnappernes krav er, at psykiateren får åbnet op for en mentalt forstyrret ung pige (Murphy), som lider af katatoni (normalt et symptom på skizofreni), og som sidder inde med en viden om hvor udbyttet fra et gammelt kup befinder sig.
Handlingen lyder som et godt udgangspunkt for en thriller med gode psykologiske aspekter og et kapløb mod tiden. Desværre er hele det psykologiske aspekt så utroværdigt, forjaget og overfladisk at næppe mange mennesker med blot en smule indsigt i den menneskelige psyke kan tage dette alvorligt, og det gør filmen til en yderst jævn spændingsfilm i typisk Hollywoodstil.
Men selv som banal thriller har den sine store svagheder, selv om den indrømmet også har spændende momenter, men de ligger mere i det man håber på at få, end i det man får. Hele situationen med den kidnappede datter, der kold og kynisk næsten narrer sine kidnappede, er ikke kun usandsynligt, det er direkte latterligt og jeg indrømmer hendes rolle er tillige aldeles irriterende.
Men også slutningen virker uigennemtænkt, som om man ikke rigtigt har vist hvordan man egentlig skulle ende det hele og har så i stedet lavet, et ofte stillestående miskmask af alting, som ender som ingenting.
Douglas er vel et okay valg til hovedrollen, men mere ros på skuespillersiden skal der heller ikke falde. Jennifer Esposito er i hvert fald særdeles rædselsfuld som smuk politikvinde, hun er næsten lige så frygteligt irriterende som Bartusiak i rollen som den kidnappede datter.
Men altså en thriller der havde oplægget til at blive en god og måske endda intelligent thriller, men hvor man i stedet valgte at spille på det let fordøjelige og letforståelige (sikkert for den kommercielle succes’ skyld) og dermed blev den i bedste fald til jævnt skabelon arbejde, men ikke en god film. Men jeg vil være flink og anerkende at historien indholder visse fængende passager, så derfor får den 3 stjerne.
Handlingen lyder som et godt udgangspunkt for en thriller med gode psykologiske aspekter og et kapløb mod tiden. Desværre er hele det psykologiske aspekt så utroværdigt, forjaget og overfladisk at næppe mange mennesker med blot en smule indsigt i den menneskelige psyke kan tage dette alvorligt, og det gør filmen til en yderst jævn spændingsfilm i typisk Hollywoodstil.
Men selv som banal thriller har den sine store svagheder, selv om den indrømmet også har spændende momenter, men de ligger mere i det man håber på at få, end i det man får. Hele situationen med den kidnappede datter, der kold og kynisk næsten narrer sine kidnappede, er ikke kun usandsynligt, det er direkte latterligt og jeg indrømmer hendes rolle er tillige aldeles irriterende.
Men også slutningen virker uigennemtænkt, som om man ikke rigtigt har vist hvordan man egentlig skulle ende det hele og har så i stedet lavet, et ofte stillestående miskmask af alting, som ender som ingenting.
Douglas er vel et okay valg til hovedrollen, men mere ros på skuespillersiden skal der heller ikke falde. Jennifer Esposito er i hvert fald særdeles rædselsfuld som smuk politikvinde, hun er næsten lige så frygteligt irriterende som Bartusiak i rollen som den kidnappede datter.
Men altså en thriller der havde oplægget til at blive en god og måske endda intelligent thriller, men hvor man i stedet valgte at spille på det let fordøjelige og letforståelige (sikkert for den kommercielle succes’ skyld) og dermed blev den i bedste fald til jævnt skabelon arbejde, men ikke en god film. Men jeg vil være flink og anerkende at historien indholder visse fængende passager, så derfor får den 3 stjerne.
28/09-2003
