en dansker

4.0
Hard Rain er instrueret af den danske Director-of-photography, Mikael Salamon. Han er yderst respekteret i hollywoods kredse, med film som Flammehav, den smukke Far and Away og ikke mindst James Camerons Dybet bag sig. Dette er hans anden film som instruktør.

Han gør det udemærket, skuespillet er tilfredsstillende over hele linien, besat af stjerner som den begavede Christian Slater, altid seværdige Morgan Freeman, den alsidige Randy Quaid og den alimindelig smukke Minnie Driver. Men det, der trækker mest ved denne film er fotograferingen. Vi får nogle rigtig bedårende og fascinerende scener, både over vand og under. MS kan heldigvis styre sig med effekterne, og det hele går ikke over gevind. Filmen minder lidt om Speed (begge er skrevet af Graham Yost), men er lidt mere intelligent og knap så urealistisk. Til gengæld er den ikke ligeså herligt underholdende som Speed.

Man får ikke så meget hjem fra filmen, men man bliver uden tvivl underholdt, og så må man være lidt stolt af, at en dansker kan lave store hollywood-produktioner.
Hard Rain