Dårligere end Bertram og co.

1.0
Ja, Møgunger er virkelig et makværk ud over alle grænser. Klodset, utroværdig, dilettantisk og fjoget slæber filmen sig af sted. Håber ikke, at der kommer flere af sådanne initiativ til børnefilmserier. Det er helt igennem et makværk.

Filmen er skåret så hæsblæsende skarpt, at man ikke spilder et eneste sekund i mørket. Det ville naturligvis være prisværdigt, hvis det var gjort af hensyn til filmens tempo og intensitet, men øjnene nede i mørket behøver ikke være mere end almindeligt opmærksomme for at se, at det snarere er et desperat forsøg på at skjule, hvor dårligt flere af enkeltscenerne fungerer – og både løst hængende replikker, scriptfejl og sjusk i alle led af produktionsfasen bliver på den måde forsøgt fejet ind under det efterhånden bugnende gulvtæppe...

1 Stjerne
Møgunger