ikke Fincher

4.0
Dette er kultinstruktøren David Fincher's forsøg på at lave en popcorn-film. Panic Room er en intens, spændende og lejlighedsvis original film, men den nærmer sig dog ikke andre film af David Fincher. Det er den for glat og meningsløs til.

Udover den gode skuespiller Jodie Foster er trækplastret i denne film den visuelle side. Fincher har med Conrad Hall junior (cinematograph) komponeret nogle kamerature, der virkelig tager pusten fra en. Noget lignende er set i Fight Club, men her bruges den mere, dog er det mere til for at give publikum lidt adrenalin end for at give historien mening.

Historien er en smule anderledes, dog uden at være original. Fincher for det meste ud af scenerne, men man småkeder sig alligevel lidt. Skuespillerne gør et udemærket stykke arbejde, dog fungerer kemien mellem Jared Leto, Forest Whitaker og Dwight Yoakam ikke optimalt. Komponisten Howard Shore havde nok travlt med at score LOTR, for der er ikke meget musik med i denne film. Men det er vel meningen.

Selv de glatte film fra Fincher er bedre end nogle andre Hollywood-instruktører kan præstere. Filmen fortjener måske ikke 4 stjerner, men den skal have mere end 3
Panic Room