Løvernes Konge
5.0
Noget så sjældent som et remake, der overgår originalen: 'Red Dust' fra 1932, også med Clark Gable i hovedrollen.
John Ford havde året før lavet en af sine bedste film 'The Quiet Man', og som sædvanlig kastede han sig så ud i nogle dovne studie-projekter. Men 'Mogambo' er noget af det bedste venstrehåndsarbejde man kan tænke sig: Den perfekte film til en regnvåd søndag eftermiddag; fyldt med Technicolor, eksotiske locations, romantik, og funklende stjerner - Hollywood, da Hollywood var bedst.
Fords helbred og humør (især overfor kvinderne), skrantede også. Men mesterens umiskendelige præg findes tydeligt i filmen. Ikke mindst i nogle fantastiske udendørs kærlighedsscener mellem macho-manden Clark Gable og en hjerteskærende smuk Grace Kelly.
En af de få anker mod filmen jeg kan komme på er, at jeg havde foretrækket at filmen havde bebeholdt billedet af Gable som "lonely rider", fremfor en noget postuleret happy-ending.
Skuespillet er den største styrke i 'Mogambo': Her ser man virkelig stjerner, fra en tid, hvor stjerner ikke kun var noget, der fandtes på himlen. Clark Gable havde længe været en torn i øjet på MGMs ledelse; med hans høje lønkrav og den generelle opfattelse af ham, som en mand der var "over the hill", og så for dybt i flasken. Gable blev fyret fra MGM - hvilket de dog bitterligt skulle fortryde: 'Mogambo' blev en kæmpesucces, og Gable var igen "The King of Hollywood".
Til gengæld forlangte MGM en syv-års kontrakt, for at give Grace Kelly rollen. Hun accepterede modstræbende, da chancen for at filme med Clark Gable i Afrika var for spændende til at afslå; det blev dog ikke hos MGM hendes største bedrifter blev vundet. Hun spiller aldeles glimrende, men er tydeligt stadig ny i faget. Hun spiller den pæne fru. Nordley, der drages af Gables rå faderskikkelse - nøjagtig som udenfor lærredet, hvor de to indledte en romance, der nøjagtig som i filmen blev umuliggjort - Sjov er især en scene, hvor Grace ikke forstår betydningen af "at blive brændt af". Under en middags-scene, ses hun med flot blå kjole. Og her ses den sofistikerede verdensdame, som Hitchcock året efter skulle gøre hende til.
Ava Gardner har sjældent været bedre; Udenfor lærredet, havde hun dog sit at slås med, da hun under optagelserne aborterede: Her fik hun god støtte fra Grace Kelly, hvilket skabte et overraskende venskab mellem den sofistikerede og velopdragne Kelly, og den frivole og promiskuøse Gardner. Både Gardner og Kelly blev Oscar-nomineret for filmen. Og året efter vandt Grace Kelly for 'The Country Girl'.
Iøvrigt var det også under optagelserne til 'Mogambo', at en af filmhistoriens klassikere indirekte så dagens lys: Frank Sinatra, der på det tidspunkt var gift med Ava Gardner, opholdt sig i Afrika under optagelserne; Her læste han James Jones` roman 'Herfra til Evigheden', som han besluttede at ville lave for enhver enhver pris: "The rest is history" som man siger.
John Ford havde året før lavet en af sine bedste film 'The Quiet Man', og som sædvanlig kastede han sig så ud i nogle dovne studie-projekter. Men 'Mogambo' er noget af det bedste venstrehåndsarbejde man kan tænke sig: Den perfekte film til en regnvåd søndag eftermiddag; fyldt med Technicolor, eksotiske locations, romantik, og funklende stjerner - Hollywood, da Hollywood var bedst.
Fords helbred og humør (især overfor kvinderne), skrantede også. Men mesterens umiskendelige præg findes tydeligt i filmen. Ikke mindst i nogle fantastiske udendørs kærlighedsscener mellem macho-manden Clark Gable og en hjerteskærende smuk Grace Kelly.
En af de få anker mod filmen jeg kan komme på er, at jeg havde foretrækket at filmen havde bebeholdt billedet af Gable som "lonely rider", fremfor en noget postuleret happy-ending.
Skuespillet er den største styrke i 'Mogambo': Her ser man virkelig stjerner, fra en tid, hvor stjerner ikke kun var noget, der fandtes på himlen. Clark Gable havde længe været en torn i øjet på MGMs ledelse; med hans høje lønkrav og den generelle opfattelse af ham, som en mand der var "over the hill", og så for dybt i flasken. Gable blev fyret fra MGM - hvilket de dog bitterligt skulle fortryde: 'Mogambo' blev en kæmpesucces, og Gable var igen "The King of Hollywood".
Til gengæld forlangte MGM en syv-års kontrakt, for at give Grace Kelly rollen. Hun accepterede modstræbende, da chancen for at filme med Clark Gable i Afrika var for spændende til at afslå; det blev dog ikke hos MGM hendes største bedrifter blev vundet. Hun spiller aldeles glimrende, men er tydeligt stadig ny i faget. Hun spiller den pæne fru. Nordley, der drages af Gables rå faderskikkelse - nøjagtig som udenfor lærredet, hvor de to indledte en romance, der nøjagtig som i filmen blev umuliggjort - Sjov er især en scene, hvor Grace ikke forstår betydningen af "at blive brændt af". Under en middags-scene, ses hun med flot blå kjole. Og her ses den sofistikerede verdensdame, som Hitchcock året efter skulle gøre hende til.
Ava Gardner har sjældent været bedre; Udenfor lærredet, havde hun dog sit at slås med, da hun under optagelserne aborterede: Her fik hun god støtte fra Grace Kelly, hvilket skabte et overraskende venskab mellem den sofistikerede og velopdragne Kelly, og den frivole og promiskuøse Gardner. Både Gardner og Kelly blev Oscar-nomineret for filmen. Og året efter vandt Grace Kelly for 'The Country Girl'.
Iøvrigt var det også under optagelserne til 'Mogambo', at en af filmhistoriens klassikere indirekte så dagens lys: Frank Sinatra, der på det tidspunkt var gift med Ava Gardner, opholdt sig i Afrika under optagelserne; Her læste han James Jones` roman 'Herfra til Evigheden', som han besluttede at ville lave for enhver enhver pris: "The rest is history" som man siger.
09/10-2003
