tænk

Jeg syntes Pulps sang passede perfekt på Noodles tragiske figur, så man nærmest skulle tro Jarvis havde skrevet den med Leones mesterværk i tankerne.

Hun hedder jo også Deborah. Hun blev gift, det blev han ikke.

Når Jarvis synger "Let's meet up in the year 2000", passer det fantastisk til Leone's rejse i tid og sted, hvor Noodles rejser mellem 20'erne, 30'erne og 60'erne. Måske alligevel et nyt møde mellem de for evigt adskilte elskende.

Selv Noodles fortrængte, umodne seksualitet behandles nærmest ens med vendingen "I had to watch them trying to get you undressed".

Og når Jarvis, ikke uden ironi, synger "Won't it be strange when we're all fully grown", kan man ikke lade være med at tænke på de to evige drengerøve Noodles og Max og deres selvdestruktive tendenser.

Jarvis rammer i sin sang, synes jeg, præcis den samme tragedie som Leone: Helten, der ender med at stå med hatten i hånden, fordi han solgte sin sjæl i de vigtige år - the golden years.

Noodles ikke er blevet klogere, men bare ældre. Han gider simpelthen ikke hævn sig på Max.

Og hævnens tomhed er jo temaet i denne Leone-film som i alle hans film.

Derfor Pulp-sangen. Smukkere kan det da ikke være!