Dybt At Falde.................

2.0
Batman (Clooney) kæmper denne gang mod Mr. Freeze (Schwarzenegger) og Poison Ivy (Thurman), som begge har stygge planer med Gotham City.

Clooney kan umiddelbart virke som et oplagt emne til at overtage rollen som Batman, men han fungerer ikke i den, og det er ikke det eneste der ikke fungerer i denne usammenhængende forsættelse af Batman sagaen, desværre.

Det her er den absolutte dårligste Batman-film indtil nu (glæder mig til at se hvordan den nye der kommer, med Christian Bale som Batman og Christopher Nolan i instruktørstolen, den bliver. Men den kan kun blive bedre), og det lader til at instruktør Schumacher tror at bare man fylder nok blink, blank og snurreture nok på så går det nok, men det gør det ikke. Man har næsten hovedpine når dette makværk er færdig.

Som superskurk virker Schwarzenegger mere latterlig end skræmmende, mens Thurman nok er sexet i nogens øjne, men hendes rolle som skurk er en dårlig joke. O’Donnell gør hvad han kan, mens Silverstone virker utryg og spiller forfærdeligt lad i rollen som Batgirl og hvad skal vi med en Batgirl. Det er muligt at der engang har optrådt en Batgirl i tegneserierne, men hvor virker rollen dog mere end kitsch’et og smagsløs.

Selv ikke de fleste af actionscenerne er specielt gode i denne larmende omgang gejl, som måske nok er scenografisk flot, men det er også tæt på det eneste pæne man kan sige om den.

Okay, jeg indrømmer at “Batman & Robin” måske ikke er helt så dårlig som sit rygte, men det er helvedes tæt på.
Batman & Robin