Et troværdigt "vue"?
3.0
På den ene side er jeg principielt imod, at film, der "forholder sig til virkeligheden", forsøger at forklare en masse ting. På den anden side fandt jeg alligevel denne forestilling en kende FOR intetsigende. Jeg forstod ganske enkelt slet ikke personrelationerne - specielt den sexfikserede pusher, Otis, fandt jeg i bedste fald mangelfuldt beskrevet, i værste fald komplet utroværdig (uanset at filmen påstås at bygge på en virkelig historie).
Der er tale om en film med en behersket spændingskurve. Faktisk kunne handlingen snildt tolkes som "nogle tilfældigt udvalgte uger i massemorderen Henrys liv". Hovedpersonen spilles dog overbevisende af Michael Rooker, mens Tracy Arnold ikke er imponerende i sit skuespil, men dog udgør en ikke-utænkelig velmenende modpol til de to dystre herrer.
At nogle mennesker finder filmen modbydelig skal formentlig tilskrives de relativt få - men i sagens natur kynisk udførte - blodige drabsscener. Der er dog ikke tale om udpensling af volden á la gore/splatter-genren.
Jeg skal ikke kunne vurdere, om filmen er troværdig i sin skildring af massemorderen, men bortset fra hans barndomshistorie får man som seer intet at vide om hverken Henry eller hans omgivelser. Man bli'r næppe heller klogere undervejs. Derfor virker filmen trods sin rendyrkede og vellykkede skumle stemning (og glimrende musik begået af instruktøren selv) desværre intetsigende.

18/01-2005