scott fascinerer
6.0
Et mesterværk (næsten) uden lige. Instruktøren Ridley Scott må have haft nogle hårde år, først kom han tilbagevendende storfilm Gladiator og derefter den stilsikre, men overfladiske Hannibal. Herefter fuldte så denne krigsfilm, Black Hawk Down, som er produceret af den enormt kendte Jerry Bruckheimer. Han har sans for det visuelle, og det har Ridley Scott også! Denne film er efter min mening det ypperste indenfor krigsfilm. Saving Private Ryan satte en standard, som ingen film, bortset fra denne, kan leve op til. Jeg mener, at BHD er en bedre krigsfilm end SPR, da hele filmen er baseret på faktiske hændelser, og ikke kun starten som i Ryan. Det gør det til en skræmmende og uhyggelig oplevelse.
Der er større og mindre stjerner i næsten alle roller, og det gør det alle sammen rigtig godt. Der er ingen hovedpersoner, men følger en masse forskellige personer, som virker autentiske, som de jo også er. Skuespillerne har været i bootcamp, og det kan man mærke, da de opfører sig præcist som soldater. Herlig personinstruktion.
Hver eneste scene og klip i denne film virker gennemtænkt og velovervejet. Dette er måske den smukkeste og flotteste film (visuelt set) nogensinde. Klipningen er intens, og lyden og musikken for det hele til at gå op i en højere enhed. Den uhyre talentfulde komponist Hans Zimmer står bag musikken, og det er ubeskriveligt smukt. I visse scener slår han over i enkelt klaverspil, og det giver filmen et surrealistisk præg, som man nok også vil opleve under et slag, dette kan simpelthen ikke ske.
Nogle scner i filmen får virkelig hårerne til at rejse sig, blandt andet når piloterne bliver hevet ud af helikopterne, da en soldat samler en hånd op, manden der glider og undviger sin egen død, osv. Det er enkelt og det er skræmmende.
Filmen bliver ikke patriotisk, som man kunne have frygtet. En sag har altid to sider, men man ser det ganske vist ikke fra somaliernes synspunkt, det er i hvert fald meget begrænset. 1000 døde somalier, 19 døde amerikanske soldater. Man kan nok tro, at Scott har fusket lidt med drabstallene i filmen, men det gør ikke så meget.
At oscar for bedste instruktion i BHD’s premierår gik til Ron Howard for A Beautiful Mind er mig en gåde. Ridley Scott dumper os ned i slaget, og tvinger os til at blive der. Han gør det på en fascinerende realistisk måde, som ingen andre instruktører kan. Og får det burde han have fået sin oscar. Og hvis ikke ham, så Peter Jackson, som forhåbentlig vinder den næste gang.
Vi får ikke de store personkaraktestiker, Scott behandler dem kun overfladisk i forhold til film som The Thin Red Line. Men vi føler alligevel med dem, selvom der er så mange forskellige personer. Jeg mener, at Black Hawk Down er den bedste og mest realistiske krigsfilm nogensinde, og den har plads i mit hjerte som en uhyggelig og ulækker sag.
Der er større og mindre stjerner i næsten alle roller, og det gør det alle sammen rigtig godt. Der er ingen hovedpersoner, men følger en masse forskellige personer, som virker autentiske, som de jo også er. Skuespillerne har været i bootcamp, og det kan man mærke, da de opfører sig præcist som soldater. Herlig personinstruktion.
Hver eneste scene og klip i denne film virker gennemtænkt og velovervejet. Dette er måske den smukkeste og flotteste film (visuelt set) nogensinde. Klipningen er intens, og lyden og musikken for det hele til at gå op i en højere enhed. Den uhyre talentfulde komponist Hans Zimmer står bag musikken, og det er ubeskriveligt smukt. I visse scener slår han over i enkelt klaverspil, og det giver filmen et surrealistisk præg, som man nok også vil opleve under et slag, dette kan simpelthen ikke ske.
Nogle scner i filmen får virkelig hårerne til at rejse sig, blandt andet når piloterne bliver hevet ud af helikopterne, da en soldat samler en hånd op, manden der glider og undviger sin egen død, osv. Det er enkelt og det er skræmmende.
Filmen bliver ikke patriotisk, som man kunne have frygtet. En sag har altid to sider, men man ser det ganske vist ikke fra somaliernes synspunkt, det er i hvert fald meget begrænset. 1000 døde somalier, 19 døde amerikanske soldater. Man kan nok tro, at Scott har fusket lidt med drabstallene i filmen, men det gør ikke så meget.
At oscar for bedste instruktion i BHD’s premierår gik til Ron Howard for A Beautiful Mind er mig en gåde. Ridley Scott dumper os ned i slaget, og tvinger os til at blive der. Han gør det på en fascinerende realistisk måde, som ingen andre instruktører kan. Og får det burde han have fået sin oscar. Og hvis ikke ham, så Peter Jackson, som forhåbentlig vinder den næste gang.
Vi får ikke de store personkaraktestiker, Scott behandler dem kun overfladisk i forhold til film som The Thin Red Line. Men vi føler alligevel med dem, selvom der er så mange forskellige personer. Jeg mener, at Black Hawk Down er den bedste og mest realistiske krigsfilm nogensinde, og den har plads i mit hjerte som en uhyggelig og ulækker sag.
19/10-2003
