Skuffende comeback til Steve
1.0
Hvor er det ærgerligt, at denne film heller ikke tyder på at blive et længe ventet comeback til elskede Steve Martin. Man må nok erkende, at han har sine bedste roller bag sig.
Jeg er vokset op med hans fabelagtige farcer som "Planes, Trains and Automobiles", "Little Shop of Horrors", "All of Me" og ikke mindst "Three Amigos", og den mere tænksomme "Parenthood" var også en fornøjelse. Men manden har simpelt hen ikke lavet en eneste seværdig film siden den 11-årige gamle "Housesitter" med Goldie Hawn.
Filmen er fortænkt, plat, sukkersød og fjoget, og figurgalleriet er tyndt som tandtråd. Temaet er den ældre, hvide advokat, der møder sin totale modsætning i den sorte streetgirl, der er på kant med loven. De to tilsyneladende uforenelige personager ender naturligvis med at blive perlevenner. Problematisk nok er turen derhen decideret usjov.
Queen Latifa spiller den eneste rolle, hun kan, nemlig som dirty gangsta-ho, og hun er trættende at høre på efter fem sekunder. (Okay, hun havde dog en vis dybde i Chicago.)
Eugene Levy (aktuel i American Wedding) er eneste lyspunkt i filmen, og ikke engang han får lov at folde sig ud for alvor.
Filmen forsøger desperat at hive billige points i land, bl.a. ved at klaske en malplaceret chickfight ind og tilsætte lidt pruthumor ved spisebordet. Derudover byder den på en paraderække af klicheer, der får filmen til at virke komplet forældet.
Filmens præmis roterer omkring raceproblemer, og dens udlægning er enerverende ensidig og fortærsket. Alt er set før. Meget bedre.
Jeg er vokset op med hans fabelagtige farcer som "Planes, Trains and Automobiles", "Little Shop of Horrors", "All of Me" og ikke mindst "Three Amigos", og den mere tænksomme "Parenthood" var også en fornøjelse. Men manden har simpelt hen ikke lavet en eneste seværdig film siden den 11-årige gamle "Housesitter" med Goldie Hawn.
Filmen er fortænkt, plat, sukkersød og fjoget, og figurgalleriet er tyndt som tandtråd. Temaet er den ældre, hvide advokat, der møder sin totale modsætning i den sorte streetgirl, der er på kant med loven. De to tilsyneladende uforenelige personager ender naturligvis med at blive perlevenner. Problematisk nok er turen derhen decideret usjov.
Queen Latifa spiller den eneste rolle, hun kan, nemlig som dirty gangsta-ho, og hun er trættende at høre på efter fem sekunder. (Okay, hun havde dog en vis dybde i Chicago.)
Eugene Levy (aktuel i American Wedding) er eneste lyspunkt i filmen, og ikke engang han får lov at folde sig ud for alvor.
Filmen forsøger desperat at hive billige points i land, bl.a. ved at klaske en malplaceret chickfight ind og tilsætte lidt pruthumor ved spisebordet. Derudover byder den på en paraderække af klicheer, der får filmen til at virke komplet forældet.
Filmens præmis roterer omkring raceproblemer, og dens udlægning er enerverende ensidig og fortærsket. Alt er set før. Meget bedre.
21/10-2003
