Stil...

Igår var jeg til præmiere på Kill Bill, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke var imponeret.

Historien er småtynd, hævn hævn og atter hævn, men det er så okay, eftersom det ikke er det der er lagt vægt på. Skuespillet er fint, og det samme med effekter, der somme tider er ægte fed Hong Kong style. Den lille tegneserie om O-Rens historie, er f.eks super god.

Man føler sig også godt underholdt fra start til slut, men når man langsomt bevæger sig ud af biografen, begynder alle manglerne og problemerne i filmen, straks at poppe op.

Musikken han har valgt, er virkelig fed, men der er for meget af den, alt for meget. I næsten hver ny kampscene(som der er en hel del af) optræder der en ny sang, og det irritere en af helvede til. Blandingen af den ægte japanske stil, og amerikans streetfighting, kikser efter min mening godt og grundigt.

Filmen mister troværdighed indenfor begge genre, og derfor rammer den ikke nogle af stilene særligt godt.

Man føler at filmen prøver at være oversmart, og det er den også somme tider, men alt i alt, roder den for meget rundt, og det er synd...