Apropos stil...
6.0
Jeg var også til Kill Bill Vol. 1 premiere igår, og jeg var meget imponeret. Tempoet er højt fra start til slut, og jeg følte mig ligesom Christopher også underholdt hele vejen.
Musikken til filmen er meget debateret. Nogle mener at musikken er dårligt lagt ind, andre mener at det er virkelig fedt, den måde musikken optræder på, og så er der dem, som synes at musikken er direkte dårlig. Personligt hører jeg nok til den del der mener at musikken er lavet godt. Alle numrene er virkelig fede, og hvergang at der også er lyrik til, så siger det noget om handlingen i filmen. At det indimellem er så kitchet den måde sangene optræder, og ikke er klippet så flydende, men kommer mere lige på og hårdt, kan jeg godt forstå at folk finder forstyrrende, og ser som et tegn på manglende kvalitet. Dette ser jeg dog som en enkelt ud af de mange hyldelster til Hong Kong-film.
Starten med "Tonights feature...", forstår jeg også godt at flere ser som påklistret. Jeg mener dog at det er en retningslinje, for i hvilken direktion Kill Bill bevæger sig hen.
Humoren gennem hele filmen holder 100%. Replikkerne er fede, men næsten ligegyldige når man snakker humor, som ellers ofte er Tarantino's stærke side. De visuelle udtryk er så spektakulære og sjove, at der ikke behøves siges noget for at gøre det sjovt. Dog pepper, de små fede replikker der kommer indimellem, filmen endnu mere op.
Kill Bill synes jeg, modsat Christopher, er en meget stilsikker film, fordi Tarantino kender sine Hong Kong-film så godt, at han kan bruge meget fra dem, uden at over eller undergøre det på nogen som helst måde. Handlingen i filmen er selvfølgelig meget simpel, men selve plottet er egentlig ret seriøst. Eks. lejemorder bliver tragisk skudt af sine "venner" under sit bryllup - hendes mand og datter dør, men hun overlever pga. hendes psyke er så stærkt indstillet på hævn, og derfor er hun spirituelt overlegen - hun beslutter sig for at slå sine gamle "soldaterkammerater" ihjel een efter een, og hun vil slutte af med hendes tidligere boss: Bill. Det er i hvert fald følelsesmæssigt ret seriøst. At det er fuldstænding urealistisk er noget helt andet. Med den seriøsitet der optræder, synes jeg derfor også at det er iorden at tage gamle "hvise ord" og japanske ritualer med i filmen.
Kampscenerne er så groteske, og alligevel flot instruerede, at jeg ikke mener der er så meget at sige til den del.
Alt i alt mener jeg, at Kill Bill Vol. 1 er en helt igennem stilfuld, underholdende, humoristisk, fed og intelligent film, som jeg synes at Tarantino kan være meget stolt af at have lavet.
Kan selvfølgelig ikke vente på Vol. 2!
Musikken til filmen er meget debateret. Nogle mener at musikken er dårligt lagt ind, andre mener at det er virkelig fedt, den måde musikken optræder på, og så er der dem, som synes at musikken er direkte dårlig. Personligt hører jeg nok til den del der mener at musikken er lavet godt. Alle numrene er virkelig fede, og hvergang at der også er lyrik til, så siger det noget om handlingen i filmen. At det indimellem er så kitchet den måde sangene optræder, og ikke er klippet så flydende, men kommer mere lige på og hårdt, kan jeg godt forstå at folk finder forstyrrende, og ser som et tegn på manglende kvalitet. Dette ser jeg dog som en enkelt ud af de mange hyldelster til Hong Kong-film.
Starten med "Tonights feature...", forstår jeg også godt at flere ser som påklistret. Jeg mener dog at det er en retningslinje, for i hvilken direktion Kill Bill bevæger sig hen.
Humoren gennem hele filmen holder 100%. Replikkerne er fede, men næsten ligegyldige når man snakker humor, som ellers ofte er Tarantino's stærke side. De visuelle udtryk er så spektakulære og sjove, at der ikke behøves siges noget for at gøre det sjovt. Dog pepper, de små fede replikker der kommer indimellem, filmen endnu mere op.
Kill Bill synes jeg, modsat Christopher, er en meget stilsikker film, fordi Tarantino kender sine Hong Kong-film så godt, at han kan bruge meget fra dem, uden at over eller undergøre det på nogen som helst måde. Handlingen i filmen er selvfølgelig meget simpel, men selve plottet er egentlig ret seriøst. Eks. lejemorder bliver tragisk skudt af sine "venner" under sit bryllup - hendes mand og datter dør, men hun overlever pga. hendes psyke er så stærkt indstillet på hævn, og derfor er hun spirituelt overlegen - hun beslutter sig for at slå sine gamle "soldaterkammerater" ihjel een efter een, og hun vil slutte af med hendes tidligere boss: Bill. Det er i hvert fald følelsesmæssigt ret seriøst. At det er fuldstænding urealistisk er noget helt andet. Med den seriøsitet der optræder, synes jeg derfor også at det er iorden at tage gamle "hvise ord" og japanske ritualer med i filmen.
Kampscenerne er så groteske, og alligevel flot instruerede, at jeg ikke mener der er så meget at sige til den del.
Alt i alt mener jeg, at Kill Bill Vol. 1 er en helt igennem stilfuld, underholdende, humoristisk, fed og intelligent film, som jeg synes at Tarantino kan være meget stolt af at have lavet.
Kan selvfølgelig ikke vente på Vol. 2!
25/10-2003
