bedre end forventet

3.0
Superproduceren Joel Silver og superinstruktøren Robert Zemeckis har sammen dannet et filmselskab, der producere hurtige og effektive gysere. De har før produceret House On Haunted Hill og 13 Ghosts. Har man set de to forrige ved man hvad man får udaf denne film. Instruktøren er den samme bag 13 Ghosts, og han fortæller her en lidt mere sammenhængende, om end triviel historie. Starten er ret skummel og effektiv, men det er også det bedste vi får. Filmen kører mere på overraskende end psykologisk gys. Desværre er der meget få chokscener, så man må nøjes med at nyde produktionen, som dog er stemningsmættet og velproduceret.

Som sagt er historien ligegyldig, det skal bare foregå et sted. Som i de to andre film er slutningen ikke gennemtænkt og hænger ikke sammen med resten af filmen. Skuespilleren Gabriel Byrne er oftest god, bare ikke her. Han virker ikke som om han gider, og det er forståeligt nok. Personerne er flade og ubetydelige, så man holder ikke med nogen af dem. Dog nød jeg at se Isaiah Washington i en ligegyldig rolle.

Forvent ikke få meget, så er filmen udemærket. Man kan kun håbe at Silver/Zemeckis’s næste projekt (Gothika) indeholder mere uhygge.
Ghost Ship