Mesterværk
6.0
Mesterværk er ikke en betegnelse, man skal slynge ud for tit - men her er det berettiget. Jeg har set filmen ved premieren, på TV og ved utallige gensyn på VHS-kopien. "Brazil" var et mesterværk dengang - og lever stadig op til betegnelsen i dag.
Nu forlyder det oven i købet, at DVD-versionen i en engelsk reg. 2 version er tilgængelig i oktober. Forhåbentlig med instruktør-kommentarer på et af audio-sporene som special feature.
Brazil er et surealistisk mareridt, hvor uhyggen er kammet over i en Monty Pythonsk sort humor - en Metropolis-fantasi, der på en og samme tid er en advarsel mod totalitarisme i alle sine former og en hyldest til friheden og kærligheden.
Filmen er rig - overvældende befolket med absurde figurer, et syret univers og scenografi kun en Monty Python-hjerne kunne opfinde.
Robert de Niro er fantastisk i sin lille helte-rolle som pirat-ingeniøren, der som klatretyv om natten lister sig rundt fra beboelsescelle til beboelsescelle og reparerer varmesystemer, træt af alt bureaukratiet og overvågningen - og derfor en jagtet statsfjende. I det hele taget er hele castingen vellykket.
Scenografien overgår alt - lige fra de absurde computere, det unavngivne statstyrrani har opfundet i sin deprimerende, udviklingsmæssige blindgyde, over de uhyggelige slange/tarmvæsner, der som varmesystemer boltrer sig næsten Alien-agtigt bag de tynde vægge i lejlighederne, til de fantastiske kæmpe-scener i ministerierne, hvor der ved gensyn efter gensyn dukker flere og flere detaljer op, fascistiske plakater i baggrunden etc.
Dialogen har pointer over overfladen. I et tilfældigt gang-møde mellem hovedpersonen og en gammel kollega falder disser replikker:
- Hvordan går det med tvillingerne ?
- Tvillingerne ?? Det er trillinger ?
- Nåh, ja - som tiden går.
En diskret kommentar til fagre nye verden i reagensglas-metodens barndom.
Sidst - men ikke mindst - er det en smuk-kærlighedspointe, der får lov tikl at slutte mareridtet.
En perfekt film - stadig. Og derfor en klassiker.
Nu forlyder det oven i købet, at DVD-versionen i en engelsk reg. 2 version er tilgængelig i oktober. Forhåbentlig med instruktør-kommentarer på et af audio-sporene som special feature.
Brazil er et surealistisk mareridt, hvor uhyggen er kammet over i en Monty Pythonsk sort humor - en Metropolis-fantasi, der på en og samme tid er en advarsel mod totalitarisme i alle sine former og en hyldest til friheden og kærligheden.
Filmen er rig - overvældende befolket med absurde figurer, et syret univers og scenografi kun en Monty Python-hjerne kunne opfinde.
Robert de Niro er fantastisk i sin lille helte-rolle som pirat-ingeniøren, der som klatretyv om natten lister sig rundt fra beboelsescelle til beboelsescelle og reparerer varmesystemer, træt af alt bureaukratiet og overvågningen - og derfor en jagtet statsfjende. I det hele taget er hele castingen vellykket.
Scenografien overgår alt - lige fra de absurde computere, det unavngivne statstyrrani har opfundet i sin deprimerende, udviklingsmæssige blindgyde, over de uhyggelige slange/tarmvæsner, der som varmesystemer boltrer sig næsten Alien-agtigt bag de tynde vægge i lejlighederne, til de fantastiske kæmpe-scener i ministerierne, hvor der ved gensyn efter gensyn dukker flere og flere detaljer op, fascistiske plakater i baggrunden etc.
Dialogen har pointer over overfladen. I et tilfældigt gang-møde mellem hovedpersonen og en gammel kollega falder disser replikker:
- Hvordan går det med tvillingerne ?
- Tvillingerne ?? Det er trillinger ?
- Nåh, ja - som tiden går.
En diskret kommentar til fagre nye verden i reagensglas-metodens barndom.
Sidst - men ikke mindst - er det en smuk-kærlighedspointe, der får lov tikl at slutte mareridtet.
En perfekt film - stadig. Og derfor en klassiker.
30/10-2003
