Morsomt Kultgys

4.0
To unge mennesker tager op til en ensomt beliggende skovhytte for at hygge sig med hinanden, men noget ondt lurer på stedet.

Fantasifuldt fotograferet splatter gyser, der bevæger sig langt ind i den kulsorte komedie.

Filmens handling er stort set magen til historien i den første film, her med langt mere tryk på og bedre effekter, men knap så uhyggeligt.

Flere af situationerne er så groteske og langt ude at mange ikke vil kunne leve sig ind i dette gale filmværk, men at kede sig må være umuligt, for der er fart på fra start og til den åbne slutning.

Men er man til den meget sorte humor, så er der massere at grine af i denne vanvittige gyserkomedie der har “lånt” inspiration fra mange kendte og ukendte film i genren. Mangler måske lidt indføling i starten og har man ikke set den første film kan handlingen måske være svært forståelig, da den her går lige på og hårdt og ikke bruger tid på at forklare noget som helst.

Men en rutsjebanetur er i vente for dem der gider og jeg gad, jeg blev ikke skuffet. I øvrigt er filmen egentlig ikke en toer, men en genindspilning af første film, her blot med lidt flere penge at skyde for. Men det kan, som skrevet tidligere, være en fordel alligevel at have set den første film.

Efterfølges af “Army Of Darkness”.
Evil Dead II - Udrydderen