rystende
6.0
Utrolig deprimerende flm, der holder tilskueren i en uudholdelig skummel verden, hele filmen igennem. Instruktøren Darren Aronofsky har før lavet indi-filmen PI, og denne film er også en smule indi-præget, ikke fordi der er en finger at sætte på produktionen, men fordi den ikke følger den normale Hollywood-sti, og vi får en barsk og uforudsigelig historie. Ikke for folk, der vil have positive film, med en lykkelig slutning.
Skuespillerne (betragter dem mere som dele i miljøet) gør det ubeskriveligt godt. Med enkelte virkemidler føler tilskueren med dem, i de gode og dårlige tider. Ellen Burstyn er fremragende i rollen som overset mor, og at oscar'en gik til Julia Roberts er fuldstændig uforståeligt. Jared Leto er som altid rigtig god, mens Marlon Wayans overrasker og imponerer med en indædt præstation. Mest rystende er dog den dejlige Jennifer Connely, som gør historien om den pæne pige der ender som aktør i gruppesex, mere rystende. Flot skuespil over hele linien.
Det visuelle og den hårrejsende lydside får filmen til at gå op i en højere enhed. Filmen er utrolig original filmet, og man føler man får et fix med personerne i filmen. Billedmetaforerne er uendelige og dybe, og instruktøren er virkelig en sand filmmester, hvis lige jeg ikke kan nævne. Stemningen i filmen er hele vejen realistisk og gruopvækkende. Filmen vil formidle et budskab, men den gør det ikke på en indpakket facon, vi får det, som det ser ud og er.
Jeg kan ikke beskrive hvor afskyvækkende, deprimerende og seværdig denne film er. Ord er ikke nok, man skal selv se og føle. Man rystes, og har ikke lyst til at blive fanget i stoffernes verden. Jeg er aldrig blevet så chokeret af en film før, som jeg gjorde med denne. Filmens slutning er uafrystelig, og man påvirkes i stor stil.
Uforglemmelig film, der skal ses. Ved hvert gensyn bliver jeg deprimeret, på en opløftende måde. Min verden ser bedre ud, og jeg ved at der stadig er folk derude, der kan skabe en rystende og original mesterværk, hvis lige ikke er set.
Skuespillerne (betragter dem mere som dele i miljøet) gør det ubeskriveligt godt. Med enkelte virkemidler føler tilskueren med dem, i de gode og dårlige tider. Ellen Burstyn er fremragende i rollen som overset mor, og at oscar'en gik til Julia Roberts er fuldstændig uforståeligt. Jared Leto er som altid rigtig god, mens Marlon Wayans overrasker og imponerer med en indædt præstation. Mest rystende er dog den dejlige Jennifer Connely, som gør historien om den pæne pige der ender som aktør i gruppesex, mere rystende. Flot skuespil over hele linien.
Det visuelle og den hårrejsende lydside får filmen til at gå op i en højere enhed. Filmen er utrolig original filmet, og man føler man får et fix med personerne i filmen. Billedmetaforerne er uendelige og dybe, og instruktøren er virkelig en sand filmmester, hvis lige jeg ikke kan nævne. Stemningen i filmen er hele vejen realistisk og gruopvækkende. Filmen vil formidle et budskab, men den gør det ikke på en indpakket facon, vi får det, som det ser ud og er.
Jeg kan ikke beskrive hvor afskyvækkende, deprimerende og seværdig denne film er. Ord er ikke nok, man skal selv se og føle. Man rystes, og har ikke lyst til at blive fanget i stoffernes verden. Jeg er aldrig blevet så chokeret af en film før, som jeg gjorde med denne. Filmens slutning er uafrystelig, og man påvirkes i stor stil.
Uforglemmelig film, der skal ses. Ved hvert gensyn bliver jeg deprimeret, på en opløftende måde. Min verden ser bedre ud, og jeg ved at der stadig er folk derude, der kan skabe en rystende og original mesterværk, hvis lige ikke er set.
04/11-2003
