Alt For Den Indre Drengerøv

Narkostrømerne Mike (Smith) og Marcus (Lawrence) kommer på sporet af en narkobaron og hans bande, alt imens et opgør om markedet er under opsejling.

Jeg kan kun sige at “Bad Boys II” mere end overraskende mig positivt, særligt set i forhold til etteren, som jeg slet ikke kunne lide og gav bundkarakterer.

Jeg indrømmer at handlingen er tynd, som de i øvrigt næsten altid er i denne type film. Den er heller ikke altid lige godt fortalt, men hænger dog sammen, og havde den været en halv time kortere havde det heller intet gjort. Så på den baggrund kan min bedømmelse måske forekomme en anelse høj. Men ikke et øjeblik i løbet af de omkring 150 minutter filmen varede, begyndte jeg at kede mig og fandt at den inden for sin genre var noget af det mest underholdende jeg endnu havde set.

Jeg kan slet ikke forstå at filmkritikerne og andre mener den skulle være så dårlig, men måske glemmer de at se den for hvad den er, og begynder at sammenligne den med mere seriøse og betydningsfulde film, og det er en fejl. Det her er hverken seriøst eller betydningsfuldt, det er bare et sandt bombardement af alt for meget af det gode en banal actionkomedie har at byde på, og den rammer lige i målgruppen som gider se denne slags, og burde ikke kunne snyde nogen til at kalde den dårlig, så må man da være gået forkert, for den er hvad den er, det burde alle kunne regne du, og det den er, det er den tæt på det optimale.

For at bruge et amerikansk udtryk, så kastes alt, på nær køkkenvasken ind i underholdningens navn, og hold kæft hvor det kører i et sandt destruktions orgie, som absolut tilfredsstillede mit behov for at se ting blive ødelagt og smadret.

Kemien mellem Smith og Lawrence, som jeg ellers normalt er træt af, var perfekt, replikkerne sad lige i øjet og var hylende morsomme, og der er mange både festlige og spændende situationer, alt imens filmen bød på nogle af de mest voldsomme og medrivende actionscener jeg endnu mindes at have set. Biljagten må, hvis ikke være den bedste nogensinde, så da tæt på. Den var simpelthen så helstøbt og lækkert lavet, med et så højt tempo og en voldsomhed, at enhver der elsker den slags, de må klappe i deres små hænder af fryd, jeg gjorde i hvert fald.

Filmens visuelle stil er også imponerende, selv om den er lidt rodet. Bay har simpelthen brugt en masse forskellige cinematiske virkemidler og stilarter, og selv om han ikke magter at gøre det elegant som vi ser de store mestre gøre, så passer det til en sådan bad boy actionfilm der sparker røv. De store mestre gør det elegant og stilfuldt når de bruger den slags. Bay virker mere som en dreng der er blevet sluppet løs i en legetøjsbutik, og er begyndt at flå alle mulige ting ned fra hylderne, uden omtanke for om det passer sammen, men det er der til gengæld kommet massere af gode lege ud af bagefter, og det er lige hvad den her film er. En rigtig fed leg for store drengerøve, der stadig ikke har sluppet det indre legebarn.

Jeg var også positivt overrasket over, at flere af filmens morsomme situationer faktisk tillod sig at være både groteske og morbide, og tæt på det sorte, som da vores to helte står i et lighus og roder rundt inde i ligene. Det er ikke noget vi normalt ser i denne genre, hvor den politiske korrekthed i den retning normalt har været i højsædet og leflet for at så mange så muligt kunne være med, uden at støde nogen mennesker for meget. Men ikke her, den går både til og over grænsen og sådan kan jeg lide det.

Så den er klart bedre end etteren på alle måder, og den er for sin genre kanonunderholdning, som passer godt til at få hjernen blæst igennem på. Jeg nød den og morede mig kosteligt.