Hovedsagelig god

Egentlig ikke nogen dårlig film af Clint Eastwood, selvom den starter sløvt og i lange passager tøffer af sted i snegletempo.

Den fortæller historien om tre barndomsvenner, der er gået i tre forskellige retninger. Den ene er blevet kriminalbetjent, den anden smågangster, og den tredje er bare gået helt i spåner. Deres veje krydses igen, da den enes datter brutalt bliver myrdet.

Indpakningen er typisk amerikansk. Violinerne kommer virkelig i spil, og flere scener trækkes kvalmende langt ud. Flere af figurerne virker næsten karikerede og dialogerne kunstige, og symbolikken er til tider drivende tyk.

Historien er derimod god, og især Kevin Bacon er et dejligt gensyn. Han er ikke set bedre siden Sleepers og burde dyrke de alvorligere roller mere. Sean Penn er fin i rollen som den barske, men dybt frustrerede far, der forsøger at finde sin datters morder. Tim Robbins er lidt svær at blive klog på. Han er kronisk bøvet at se på og spiller aldeles uden gejst - men sådan er rollen nu engang skruet sammen, så det er svært at bebrejde ham noget.

Hen mod slutningen kommer der fart i løjerne, og rækken af mesterskuespillere kommer endelig til sin ret. Men så taber Clinten pludselig det hele på gulvet igen, og det, der ellers kunne være et perfekt punktum, ender som tre sløve tøveprikker ...