Die Hard 2 ½
5.0
Den mægtige producer Joel Silver står bag dette actionbrag. Han har før arbejdet med Bruce Willis på den lalleglade Hudson Hawk og kultfilmene Die Hard 1+2. Denne film minder meget om førnævnte (er også skrevet af den samme, Shane Black), og selvom Die Hard-filmene står som de ypperste indenfor moderne actionfilm er The Last Boyscout ligeså god og kan nemt hamle op med de andre.
Bruce Willis er som altid perfekt i rollen som anti-helt, der har problemer med autoriteterne og på hjemmefronten. Humoren er sort, og filmen er skidesjov med den vanvittige og skarpe dialog og kvikke bemærkninger. Sammenspillet mellem Willis og den sorte komiker Damon Wayans er optimal, og man føler sig som tilskuer til stede i en helt perfekt film. Manuskriptforfatteren Shane Black er også blevet kendt for sine til tider amoralske (her skydes og sprænges helt vildt) film. Desuden er det en lettelse at se en film, hvor ordet fuck indgår ganske naturligt, og ikke overforbruges (for at det skal lyde fedt for de unge) og ikke skæres væk p.g.a. censur.
Tony Scott instruerer som altid nærværende og med sin helt egen stil. Ligesom broderen Ridley Scott virker næsten hvert klip gennemtænkt, og Scott’s film er meget smukke på deres helt egen måde.
Et sted i filmen vises Dødbringende Våben (også Joel Silver og Shane Black) i et fjernsyn. Filmen var dengang en milepæl i buddy-movies med modsætninger, og her er det derfor ikke kun en hilsen, men en homáge til verdens måske bedste makkerfilm.

07/11-2003