Ikke så særlig
3.0
Filmen "Mandage i solen" var blevet hypet en del i aviserne inden vi tog ind og så den. Den skulle rumme både humor og være realistisk. En god film, altså.
Filmen er meget stille og rolig. Kedsomheden fra den lille spanske havneby, der får en til at tænke på hvordan det dog ikke har gået for sig i Nakskov, går fint igen i filmen. Filmen er simpelt hen så lang, at man flere gange tager sig selv i at sidde og rykke hovedet fra den ene skulder til den anden af bare kedsomhed.
Filmens handling er lige ud ad landevejen. Spændningskurver er der ikke meget af og på intet tidspunkt sidder man og er ved at dø, fordi man bare må vide, hvad der sker lige om lidt.
Den humor vi blev lovet, er på ingen måde humor som i American Pie, Pirates of the Caribbean eller andre underholdende film. Der skal tænkes noget mere over tingene. Der er ikke noget galt med at tænke over tingene, men filmens humor er altså ikke så sjov - i hvert fald ikke for en biografbesøger, der kan grine længe over de vulgære lokumsjokes American Wedding byder på. Men der er selvfølgelig en grænse for mængden af humor i en seriøs socialrealistisk film.
Der er ikke brugt specielle tricks som i Memento. Der er ikke skudt fra særlige vinkler. Farverne er ikke ændret som i Amelié. Men til gengæld er filmen på spansk. Jeg taler desværre ikke spansk, så det var noget af en opgave at læse underteksterne, der ofte strakte sig fra den ene side af lærredet til den anden i to rækker. Med engelske, skandinaviske og til dels tyske film, kan man sagtens klare kun at skimte underteksterne ind i mellem, men i Mandage i solen, skal man koncentrere sig en del om dialogen. Dialogen er til gengæld gennemført og skuespillerne spiller særdeles overbevisende i en overbevisende historie i modsætning til tv-serier som Gilmore Girls og den slags, hvor alt bare ender så utroligt lykkeligt.
Sammenlignet med dansk socialrealisme som Arven og Bænken, så er Mandage i solen dødsyg. Arven er gribende og overraskende - Mandage i solen bare lige ud og kedelig. Måske også fordi jeg ikke forventede spor, da jeg så Arven, mens jeg forventede lun gammelmandshumor og spændende optagemetoder efter at have set alle de prisere, Mandage i solen har vundet.
En film jeg ikke tror, jeg får taget mig sammen til at se igen i modsætning til American Wedding og Arven.
Filmen er meget stille og rolig. Kedsomheden fra den lille spanske havneby, der får en til at tænke på hvordan det dog ikke har gået for sig i Nakskov, går fint igen i filmen. Filmen er simpelt hen så lang, at man flere gange tager sig selv i at sidde og rykke hovedet fra den ene skulder til den anden af bare kedsomhed.
Filmens handling er lige ud ad landevejen. Spændningskurver er der ikke meget af og på intet tidspunkt sidder man og er ved at dø, fordi man bare må vide, hvad der sker lige om lidt.
Den humor vi blev lovet, er på ingen måde humor som i American Pie, Pirates of the Caribbean eller andre underholdende film. Der skal tænkes noget mere over tingene. Der er ikke noget galt med at tænke over tingene, men filmens humor er altså ikke så sjov - i hvert fald ikke for en biografbesøger, der kan grine længe over de vulgære lokumsjokes American Wedding byder på. Men der er selvfølgelig en grænse for mængden af humor i en seriøs socialrealistisk film.
Der er ikke brugt specielle tricks som i Memento. Der er ikke skudt fra særlige vinkler. Farverne er ikke ændret som i Amelié. Men til gengæld er filmen på spansk. Jeg taler desværre ikke spansk, så det var noget af en opgave at læse underteksterne, der ofte strakte sig fra den ene side af lærredet til den anden i to rækker. Med engelske, skandinaviske og til dels tyske film, kan man sagtens klare kun at skimte underteksterne ind i mellem, men i Mandage i solen, skal man koncentrere sig en del om dialogen. Dialogen er til gengæld gennemført og skuespillerne spiller særdeles overbevisende i en overbevisende historie i modsætning til tv-serier som Gilmore Girls og den slags, hvor alt bare ender så utroligt lykkeligt.
Sammenlignet med dansk socialrealisme som Arven og Bænken, så er Mandage i solen dødsyg. Arven er gribende og overraskende - Mandage i solen bare lige ud og kedelig. Måske også fordi jeg ikke forventede spor, da jeg så Arven, mens jeg forventede lun gammelmandshumor og spændende optagemetoder efter at have set alle de prisere, Mandage i solen har vundet.
En film jeg ikke tror, jeg får taget mig sammen til at se igen i modsætning til American Wedding og Arven.
07/11-2003
