Er fodbold ikke for piger?
2.0
Med et overordnet plot om, at fodbold ikke er for piger - og da slet ikke for muslimske piger, synes jeg, at denne film oser af stokkonservativ engelsk satire, hvilket for mig både er usmageligt og upassende for andre end - englændere. Dette plot balancerer op ad en kærlighedshistorie mellem på den ene side hovedpersonen, som er talentfuld damespiller, og hendes træner, som involverer sig alt for meget i sine spilleres privatliv, hvilket resulterer i en kærlighedsaffære. Enhver der kender bare lidt til damefodbold ved, at homoseksualitet er et velkendt fænomen, men i denne film er dette tema - måske som følge af det stokkonservative England - uberørt. Det ville måske have været mere interessant med en vinkel, som kædede en muslimsk piges sexuelle tilbøjeligheder sammen med sit eget køn for på den måde, at fortælle en historie, som ikke er hørt før. Filmen er ikke værd at se for andre end de, som kan lide at svømme hen i pigefnidder, tant og fjas samt komplet ubrugelig komisk fremstilling af en indisk indvandrerfamilie. Pil nedad!
08/11-2003