Dræbende lang

2.0
Noget af en storfilm er her gået tabt i middelmådighedens dystre grotter.

Potentialet for betagende landskaber svøbt i storslået musik forsvandt for en prioritering af voldsomme scener, som sikkert skulle tilfredsstille det nye unge marked for blood and gore. Af og til forglemmer fotograf og instruktør sig dog, og får filmet nogle pæne scener af savannen.

Historien virker helt præcis i forhold til de virkelige begivenheder i bogen, men udelader desværre mulige scener, som kunne vise andre sider af Pattersons karakter, nemlig det ingeniørmæssige og ledelsen under de vanskelige forhold. Stort set hele konflikten mellem de tusinder uvillige og til tider bedrageriske ansatte og den faktisk ensomme leder er skippet. Mordforsøgene på Patterson er således helt udeladt, ligesom dramatiske scener under byggeriet.

Til gengæld er der ingen ende på hvordan løvernes fysiske angreb trækkes i langdrag selvom e foregik lynhurtigt i virkeligheden, men stadig uden at spændingen bygges op; mens løverne jvf bogen snuser rundt i natten og leder efter den nemmeste og enkleste middag ser vi stort set kun en springende løve. Der har altså ikke været penge til at hyre trænede filmløver.

Ej heller får instruktøren vist disse løvers snedighed, eller retterere især den førende løves intelligens, - den anden er mere en medfølger. Den førende løve har klart være løvernes Einstein, således som den planlagde, udvalgte og angreb sine mange ofre uden at kunne stoppes.

Og sandt er det som andre påpeger ,at Michael Douglas ikke blot i filmen er Out of Africa, men Out of Place. En Wild Bill Hicock i Kenya. Havde der været byttet rundt på de to roller med Douglas som ingeniøren havde det været en fordel.

Som det er nu, er der imidlertid plads til genindspilning under mere kompetente hænder.
The Ghost and the Darkness