ned med nakken

5.0
Følsom og realistisk drama, baseret på en virkelig historie. Filmen er afdæmpet og godt instrueret af den mesterlige Steven Soderbergh, som var nomineret for bedste instruktør, mens han vandt oscar’en for Traffic.

Julia Roberts vandt ligeledes en oscar for hendes præstation i denne film, og hun spiller da også overraskende flot og med en stor del indsigt i den virkelige Erin Brockovich. Hvor god hendes præstation end måtte være, mener jeg dog at Ellen Burstyn burde have vundet for Requiem For A Dream. Albert Finney overskygger næsten Roberts med hans sjove og afdæmpede præstation. Jeg vil dog huske filmen for den forunderlige og geniale Aaron Eckhart.

Filmen er rørende, sjov og fremfor alt realistisk. Soderbergh træffer alle de rette valg, og med simple midler skræmmer han publikum med vand…!! Musikken af den reserverede Thomas Newman er ligeledes god, mens (som altid i Soderbergh’s film) klippestilen er så overrumplende enkel og effektiv. Et rigtig godt drama, lidt mere afkølet og det mere effektivt end de fleste.
Erin Brockovich