Det gode ved filmen, er...
4.0
... at drengen godt ved, hans projekt er dømt til at mislykkes. Da læreren siger til ham i skolen "Dine kammerater mener ikke, at dit projekt holder. De kalder det utopisk, blåøjet, uladsiggørligt", så svarer han bare: "Og hvad så?"
Han "betaler frem" - ikke for at frelse verden eller gøre den bedre, som opgaven lød - men simpelthen fordi, det er det rigtige at gøre. Pligt-etik hedder det hos Kant.
Derfor er det også helt rigtigt, at han dør til sidst, i et meningsløst slagsmål, uden at drabsmanden tilsyneladende overhovedet tænker over, hvad han gør. Pligtetikken taber altid overfor den instinktive ødelæggelsestrang.
Det er også ret godt, at folk kommer vadende med deres stearinlys hen til moren, da drengen er død. Det er faktisk det mest deprimerende moment i hele filmen. For hvis de virkelig ville vise drengen respekt, så skulle de jo ikke komme med deres tændte lys og "betale tilbage" til hans familie. Det bliver drengen ikke levende af, og det kommer ingen til nytte. De burde i stedet være gået ud for at "betale frem" til deres medmennesker.
Drengens projekt er derfor tilsyneladende mislykket på alle punkter: han er død, hans mor er ulykkelig, og ingen fatter en bønne af, hvad det var, han egentlig ville.
Og alligevel sidder man tilbage med en følelse af, at han havde ret. Man får lyst til selv at begynde at "betale frem". Tankevækkende. Jeg synes, det var en ret god film.
Kærlighedshistorien Helen Hunt / Kevin Spacey kunne jeg derimod godt have undværet. Hvad i alverden skulle den proppes ind for? Den var kedelig og forudsigelig, og havde så vidt jeg kan se ikke ret meget med "betal det frem"-projektet at gøre. Men den var lang. Så derfor gir jeg kun 4 stjerner alligevel.
Han "betaler frem" - ikke for at frelse verden eller gøre den bedre, som opgaven lød - men simpelthen fordi, det er det rigtige at gøre. Pligt-etik hedder det hos Kant.
Derfor er det også helt rigtigt, at han dør til sidst, i et meningsløst slagsmål, uden at drabsmanden tilsyneladende overhovedet tænker over, hvad han gør. Pligtetikken taber altid overfor den instinktive ødelæggelsestrang.
Det er også ret godt, at folk kommer vadende med deres stearinlys hen til moren, da drengen er død. Det er faktisk det mest deprimerende moment i hele filmen. For hvis de virkelig ville vise drengen respekt, så skulle de jo ikke komme med deres tændte lys og "betale tilbage" til hans familie. Det bliver drengen ikke levende af, og det kommer ingen til nytte. De burde i stedet være gået ud for at "betale frem" til deres medmennesker.
Drengens projekt er derfor tilsyneladende mislykket på alle punkter: han er død, hans mor er ulykkelig, og ingen fatter en bønne af, hvad det var, han egentlig ville.
Og alligevel sidder man tilbage med en følelse af, at han havde ret. Man får lyst til selv at begynde at "betale frem". Tankevækkende. Jeg synes, det var en ret god film.
Kærlighedshistorien Helen Hunt / Kevin Spacey kunne jeg derimod godt have undværet. Hvad i alverden skulle den proppes ind for? Den var kedelig og forudsigelig, og havde så vidt jeg kan se ikke ret meget med "betal det frem"-projektet at gøre. Men den var lang. Så derfor gir jeg kun 4 stjerner alligevel.
12/11-2003
