Unik filmoplevelse
6.0
Hvis du allerede har besluttet dig til at gå i biografen for at se denne film vil jeg foreslå at du ikke læser yderligere reviews, da en del af de fascinerende ting i filmen skal opleves på lærredet og ikke på diverse filmsider.
Lad mig først slå det fast - denne film er ikke for sarte sjæle og langt de fleste almindelige biografgængere vil højst sandsynligt ikke bryde sig om filmen - i hvert fald umiddelbart. I andre lande hvor filmen har kørt i mindre biografer er der mange eksempler på, at folk har forladt biografen som resultat af den vold som hårdt fremstilles i filmen. Andre har forladt biografen på grund af den noget eksperimenterende kameraføring i begyndelsen af filmen.
Filmen er opbygget af 12 scener, hvori der ikke klippes. Jeg lagde først mærke til dette da jeg så filmen for anden gang og alene måden den er filmet på i disse lange klip fascinerer ganske enkelt. Man skulle tro at så få klip ville give en film et "dogmeagtigt"-udtryk men dette er langt fra tilfældet.
Denne opbygning uden klip har stillet enorme krav til skuespillerne og specielt Monica Bellucci imponerer i en efterhånden "famøs" scene af betragtelig varighed.
Omkring skuespillerne skal nævnes at de to hovedrolleindehavere Monica Bellucci og Vincent Cassel også i virkeligheden er mand og kone. Dette gør ikke overraskende det intime samspil mellem disse mere naturligt, hvilket er med til at give de sidste scener et smukt udtryk.
Enkelte har, fejlagtigt, betragtet denne film som et "rip off" af den velkendte "Memento". Dette skyldes den omvendte kronologi, hvilket dog virker ganske absurd, da det eneste de to film har til fælles netop kun er den omvendte kronologi. Måden hvorpå dette er anvendt er dog helt forskellig fra "Memento". Hvordan vil du forhåbentligt opleve når du selv ser filmen!
Der er mange interessante ting at sige om "Irreversible", men de fleste af disse hører ikke hjemme i et review da det røber for meget om filmen.
Dog vil jeg pointere vigtigheden af måden man forbereder sig til at se filmen på. Forvent ikke en traditionel "hollywood"-film, for den slags laver Gaspar Noé ganske enkelt ikke. Forvent derimod en såkald "Hard to watch"-film. Den er ikke rar at komme igennem, og når du forlader biografen vil du måske opleve en form for følelsesmæssig forvirring over hvad det lige er du har set. Forhåbentligt vil du dog forstå vigtigheden af at have set de scener i filmen som i sig selv ikke er videre behagelige mens det varer.
"Irreversible" er, som jeg ser det, et godt eksempel på at man kan få meget ud af en film hvis man investerer - ja lad os bare sige det "sved, blod og tårer".
For mig står "Irreversible" som en overvældende sansemæssig oplevelse forstået på den måde at de enkelte hændelser i filmen i sig selv ikke er vigtige men at det vigtige er den helhed Noé meget stilistisk skaber ved hjælp af alle disse hændelser. Hermed bør man dog ikke tillægge Noé hele æren. Dette skyldes at en væsentlig del af dialogen i filmen rent faktisk er improviseret, hvilket også er ganske imponerende.
Den sidste scene i filmen er en af de smukkeste jeg længe har set og i forbindelse med dette er det interessant at tænke over filmens titel - havde jeg værdsat denne sidste scene lige så meget hvis filmen havde været kronologisk opbygget?
Jeg kan varmt anbefale denne film til enhver dedikeret biografgænger eller filmelsker i det hele taget, med et åbent - men ikke alt for sart - sind. God fornøjelse og held og lykke ;)
******
- Peter Vesti Frendrup
Lad mig først slå det fast - denne film er ikke for sarte sjæle og langt de fleste almindelige biografgængere vil højst sandsynligt ikke bryde sig om filmen - i hvert fald umiddelbart. I andre lande hvor filmen har kørt i mindre biografer er der mange eksempler på, at folk har forladt biografen som resultat af den vold som hårdt fremstilles i filmen. Andre har forladt biografen på grund af den noget eksperimenterende kameraføring i begyndelsen af filmen.
Filmen er opbygget af 12 scener, hvori der ikke klippes. Jeg lagde først mærke til dette da jeg så filmen for anden gang og alene måden den er filmet på i disse lange klip fascinerer ganske enkelt. Man skulle tro at så få klip ville give en film et "dogmeagtigt"-udtryk men dette er langt fra tilfældet.
Denne opbygning uden klip har stillet enorme krav til skuespillerne og specielt Monica Bellucci imponerer i en efterhånden "famøs" scene af betragtelig varighed.
Omkring skuespillerne skal nævnes at de to hovedrolleindehavere Monica Bellucci og Vincent Cassel også i virkeligheden er mand og kone. Dette gør ikke overraskende det intime samspil mellem disse mere naturligt, hvilket er med til at give de sidste scener et smukt udtryk.
Enkelte har, fejlagtigt, betragtet denne film som et "rip off" af den velkendte "Memento". Dette skyldes den omvendte kronologi, hvilket dog virker ganske absurd, da det eneste de to film har til fælles netop kun er den omvendte kronologi. Måden hvorpå dette er anvendt er dog helt forskellig fra "Memento". Hvordan vil du forhåbentligt opleve når du selv ser filmen!
Der er mange interessante ting at sige om "Irreversible", men de fleste af disse hører ikke hjemme i et review da det røber for meget om filmen.
Dog vil jeg pointere vigtigheden af måden man forbereder sig til at se filmen på. Forvent ikke en traditionel "hollywood"-film, for den slags laver Gaspar Noé ganske enkelt ikke. Forvent derimod en såkald "Hard to watch"-film. Den er ikke rar at komme igennem, og når du forlader biografen vil du måske opleve en form for følelsesmæssig forvirring over hvad det lige er du har set. Forhåbentligt vil du dog forstå vigtigheden af at have set de scener i filmen som i sig selv ikke er videre behagelige mens det varer.
"Irreversible" er, som jeg ser det, et godt eksempel på at man kan få meget ud af en film hvis man investerer - ja lad os bare sige det "sved, blod og tårer".
For mig står "Irreversible" som en overvældende sansemæssig oplevelse forstået på den måde at de enkelte hændelser i filmen i sig selv ikke er vigtige men at det vigtige er den helhed Noé meget stilistisk skaber ved hjælp af alle disse hændelser. Hermed bør man dog ikke tillægge Noé hele æren. Dette skyldes at en væsentlig del af dialogen i filmen rent faktisk er improviseret, hvilket også er ganske imponerende.
Den sidste scene i filmen er en af de smukkeste jeg længe har set og i forbindelse med dette er det interessant at tænke over filmens titel - havde jeg værdsat denne sidste scene lige så meget hvis filmen havde været kronologisk opbygget?
Jeg kan varmt anbefale denne film til enhver dedikeret biografgænger eller filmelsker i det hele taget, med et åbent - men ikke alt for sart - sind. God fornøjelse og held og lykke ;)
******
- Peter Vesti Frendrup
13/11-2003
