Mystisk arrogance
1.0
Jeg har netop skimmet de indlæg, der er kommet i dette forum, siden jeg selv skrev en anmeldelse af Matrix 3, og jeg må sige, at jeg er dybt forundret over den arrogance, som tilhængere af filmen udviser over for folk, der ikke kunne lide den.
"Hvis du ikke kan lide filmen, er det fordi du ikke har forstået den / er rigtig fan af universet / har haft forkerte forventninger / bare ikke fatter noget," lyder det om og om igen.
Personligt har jeg set både 1'eren og 2'eren flere gange, er sikker på, jeg har forstået historien og mytologien - også i 3'eren - men alligevel var 3'eren en dyb skuffelse.
Skuespillet var simpelthen så mange niveauer under vanlig standard, og jeg krummede tæer til krampestadiet gennem de alt for lange og anstrengende dårlige "kærligheds"-scener. Særligt tomgangsscenen, hvor Trinity dør, er så stiv og kedelig, at det alene suger indlevelsen ud af en.
Når det er sagt, respekterer jeg dem, der mener, at 3'eren indfriede deres forventninger. Den indfriede bestemt bare ikke mine.
"Hvis du ikke kan lide filmen, er det fordi du ikke har forstået den / er rigtig fan af universet / har haft forkerte forventninger / bare ikke fatter noget," lyder det om og om igen.
Personligt har jeg set både 1'eren og 2'eren flere gange, er sikker på, jeg har forstået historien og mytologien - også i 3'eren - men alligevel var 3'eren en dyb skuffelse.
Skuespillet var simpelthen så mange niveauer under vanlig standard, og jeg krummede tæer til krampestadiet gennem de alt for lange og anstrengende dårlige "kærligheds"-scener. Særligt tomgangsscenen, hvor Trinity dør, er så stiv og kedelig, at det alene suger indlevelsen ud af en.
Når det er sagt, respekterer jeg dem, der mener, at 3'eren indfriede deres forventninger. Den indfriede bestemt bare ikke mine.
13/11-2003
