På Den Igen, Igen, Igen, Igen!
2.0
Det viser sig, at seriemorderen Michael Myers slet ikke er død (igen, igen, igen, surprice!!!), og han får nu endelig ram på sin søster (Curtis), og så kan turen ellers gå hjemad til barndomshjemmet. Her viser det sig, at en gruppe unge mennesker har vundet en overnatning, som vises direkte på Internettet og gæt så hvem der kan gå i gang med at slagte unge, hjernedøde piger og drenge.
Først får vi en total latterlig og utroværdig forklaring på, hvorfor Myers ikke døde i forrige film, og så kører det ellers bare derudad i endnu en mekanisk, fantasiløs og plat gyser, hvor man bare venter på at vores alle sammens seriemorder får ram på alle, lige indtil en eller anden chick får ram på ham til slut (for at han igen kan genopstå og vende tilbage i næste film, som i øvrigt er ved at blive planlagt).
Jeg vil ikke nægte, at den her faktisk er en smule bedre end forrige film i serien, eller måske var det blot fordi mine forventninger var tilpas lave (jeg havde lidt større, uden at de var store, forventninger til “Halloween: H20”). Men af den grund får den lige akkurat røven med sig til den hele stjerne mere og dermed to.
Instruktør Rosenthal stod også bag “Halloween II”, og allerede dengang beviste han, at det at skabe ægte uhygge ikke var hans talent. Hos ham for vi blot simpel forfølgelsesjagt, iscenesat uden nerve, morderen går bare rundt og slår ihjel uden nogen former for opbygning til et godt gys, og man forundres over at det ikke kan lade sig gøre, at lave sådanne scener bare en anelse mere medrivende (en handling der er værd at følge lidt med i, er vel at forlange for meget af sådan en film her).
Skuespillerne er alle som en elendige, i elendigt skrevne roller med ligegyldige replikker. Men de skal jo også bare stille sig op på række, så Myers kan hakke dem ned. Men ellers vil jeg ikke påstå at en eller to af skuespillerne faktisk ikke kan spille skuespil, i en bedre film med bedre roller. Rapperen Rhymes er det dog næppe, han er noget af det mest pinlige jeg har set, men rollen er også derefter, så på den måde passer de jo godt sammen.
Det bedste ved filmen er vel, at man kunne stille spørgsmålstegn ved, om det faktisk er Michael Myers der atter myrder løs, eller om han har trukket sig tilbage, så det er den psykisk syge mand vi møder i starten, som er fascineret af seriemordere, der har overtaget. Myers har jo fået ram på sin søster, og så burde den jo ikke være længere, eller hvad.
Først får vi en total latterlig og utroværdig forklaring på, hvorfor Myers ikke døde i forrige film, og så kører det ellers bare derudad i endnu en mekanisk, fantasiløs og plat gyser, hvor man bare venter på at vores alle sammens seriemorder får ram på alle, lige indtil en eller anden chick får ram på ham til slut (for at han igen kan genopstå og vende tilbage i næste film, som i øvrigt er ved at blive planlagt).
Jeg vil ikke nægte, at den her faktisk er en smule bedre end forrige film i serien, eller måske var det blot fordi mine forventninger var tilpas lave (jeg havde lidt større, uden at de var store, forventninger til “Halloween: H20”). Men af den grund får den lige akkurat røven med sig til den hele stjerne mere og dermed to.
Instruktør Rosenthal stod også bag “Halloween II”, og allerede dengang beviste han, at det at skabe ægte uhygge ikke var hans talent. Hos ham for vi blot simpel forfølgelsesjagt, iscenesat uden nerve, morderen går bare rundt og slår ihjel uden nogen former for opbygning til et godt gys, og man forundres over at det ikke kan lade sig gøre, at lave sådanne scener bare en anelse mere medrivende (en handling der er værd at følge lidt med i, er vel at forlange for meget af sådan en film her).
Skuespillerne er alle som en elendige, i elendigt skrevne roller med ligegyldige replikker. Men de skal jo også bare stille sig op på række, så Myers kan hakke dem ned. Men ellers vil jeg ikke påstå at en eller to af skuespillerne faktisk ikke kan spille skuespil, i en bedre film med bedre roller. Rapperen Rhymes er det dog næppe, han er noget af det mest pinlige jeg har set, men rollen er også derefter, så på den måde passer de jo godt sammen.
Det bedste ved filmen er vel, at man kunne stille spørgsmålstegn ved, om det faktisk er Michael Myers der atter myrder løs, eller om han har trukket sig tilbage, så det er den psykisk syge mand vi møder i starten, som er fascineret af seriemordere, der har overtaget. Myers har jo fået ram på sin søster, og så burde den jo ikke være længere, eller hvad.
18/11-2003
