Panden mod muren
5.0
'Strømer' ligner ikke nogen anden dansk film. Dens konsekvente politiske budskab, i actionfilmens klædebon, gør den til et særsyn - af de gode.
Jens Okking er strømeren Karl Jørgensen, der beslutter sig for at rydde op i den korrupte verden. Det er bare ikke let, når man lige er kommet ud fra et nerve-sanatorium; hans datters stedfar spiller en nøglerolle i sagen; og alle holder sammen som ærtehalm. Karl´s sygdom bliver da, ikke bare en attrap i historien, men også et symbol på det "anderledes". Hans moralbegreber passer ikke ind i det samfund han lever i - fremragende vist i en scene, hvor Karl Jørgensen fortæller om sit syn på forbrydelse og straf.
Karl Jørgensen er en dansk blanding af Dirty Harry og Martin Beck: Han er nødt til at tage sagen i egen hånd, men opdager også at samfundet er så råddent, at man, selvom man har ret, ikke kan få dømt de ansvarlige.
Kriminalfilm er ikke dansk films varemærke. Som regel har de været indhyllet i komedieform eller, som i den fremragende Bodelsen-filmatisering 'Tænk på et tal' og Esben Højlund Carlsens 'Nitten røde roser', været koncentreret om mere personlige motiver. 'Strømer' tør - inspireret af den nye politiske filmstil, der florerede i 70´erne - tage en politisk chance, og samtidig levere, et af de første rigtige actionværker i dansk film.
Det var Anders Refns debutfilm, og stadig hans bedste, i en meget blandet produktion, der består af alt for få film. Han er onkel til Nicolas Winding Refn.
Hele syv - 7 - manuskriptforfattere er krediteret. heriblandt Refn selv, og Anders Bodelsen. Spillet er generelt overbevisende. Især selvfølgelig Jens Okking, der allerede to år tidligere havde vundet en "Bodil", for sin rolle i 'Nitten røde roser', men dengang ikke ville modtage den, og også vandt også for denne film. Det samme gjorde Dick Kaysø, og måske endnu mere bemærkelsesværdigt, Bodil Kjer, for hendes første store film i 25 år, i en lille central rolle, som fordrukken overklassefrue med lig i lasten.
Refn og Okking videreførte Karl Jørgensen-figuren i den populære, men ikke nær så gode, tv-serie 'Een gang strømer', med den efterhånden klassiske titelsang "Sjæl i flammer".
VHS-kopien af 'Strømer' er groft skåret, og mangler flere replikker; og også for at få den optimale udnyttelse af Mikael Salomons bredlærred-fotografi, bør man se DVD´en.
'Strømer' er ikke en helstøbt film, men den er stadig en vital og banebrydende film.
Jens Okking er strømeren Karl Jørgensen, der beslutter sig for at rydde op i den korrupte verden. Det er bare ikke let, når man lige er kommet ud fra et nerve-sanatorium; hans datters stedfar spiller en nøglerolle i sagen; og alle holder sammen som ærtehalm. Karl´s sygdom bliver da, ikke bare en attrap i historien, men også et symbol på det "anderledes". Hans moralbegreber passer ikke ind i det samfund han lever i - fremragende vist i en scene, hvor Karl Jørgensen fortæller om sit syn på forbrydelse og straf.
Karl Jørgensen er en dansk blanding af Dirty Harry og Martin Beck: Han er nødt til at tage sagen i egen hånd, men opdager også at samfundet er så råddent, at man, selvom man har ret, ikke kan få dømt de ansvarlige.
Kriminalfilm er ikke dansk films varemærke. Som regel har de været indhyllet i komedieform eller, som i den fremragende Bodelsen-filmatisering 'Tænk på et tal' og Esben Højlund Carlsens 'Nitten røde roser', været koncentreret om mere personlige motiver. 'Strømer' tør - inspireret af den nye politiske filmstil, der florerede i 70´erne - tage en politisk chance, og samtidig levere, et af de første rigtige actionværker i dansk film.
Det var Anders Refns debutfilm, og stadig hans bedste, i en meget blandet produktion, der består af alt for få film. Han er onkel til Nicolas Winding Refn.
Hele syv - 7 - manuskriptforfattere er krediteret. heriblandt Refn selv, og Anders Bodelsen. Spillet er generelt overbevisende. Især selvfølgelig Jens Okking, der allerede to år tidligere havde vundet en "Bodil", for sin rolle i 'Nitten røde roser', men dengang ikke ville modtage den, og også vandt også for denne film. Det samme gjorde Dick Kaysø, og måske endnu mere bemærkelsesværdigt, Bodil Kjer, for hendes første store film i 25 år, i en lille central rolle, som fordrukken overklassefrue med lig i lasten.
Refn og Okking videreførte Karl Jørgensen-figuren i den populære, men ikke nær så gode, tv-serie 'Een gang strømer', med den efterhånden klassiske titelsang "Sjæl i flammer".
VHS-kopien af 'Strømer' er groft skåret, og mangler flere replikker; og også for at få den optimale udnyttelse af Mikael Salomons bredlærred-fotografi, bør man se DVD´en.
'Strømer' er ikke en helstøbt film, men den er stadig en vital og banebrydende film.
18/11-2003
