overraskende gribende

5.0
Uafrystelig og særdeles vedkommende drama af instruktøren Susanne Bier, der har skrevet historien sammen med multitalentet Anders Thomas Jensen. Dette er en dogmefilm, og selvom den ikke følger reglerne til punkt og prikke, vil jeg mene, at det er den bedste af dem. Når man sidder og ser de følelsladede scener uden den store bombastiske musik, bliver det hele det mere ægte og går direkte i hjernen og hjertet.

Filmen lever højt på de fantastiske fire hovedrolleindehavere, Mads Mikkelsen, Paprika Steen, Nikolaj Lie Kaas og Sonja Ricther. Det er så smukt spillet af dem alle, og dette er roller de virkelig har haft indsigt i. Desuden er filmen rigtig godt klippet sammen, og den stedvise nærværende musik gør det helt formiddabelt.

Det er så svært at forklare hvad denne film gør. Det hele virker så ægte, og man føler sig som en flue på væggen, der delvist er tvunget til at følge med i disse triste skæbner. Man føler med filmens karaktere, og man sætter sig hele tiden ind i deres situation og tænker, hvordan man selv ville have gjort eller reageret. Filmen giver en følelse af håb og håbsløshed. Jeg er ikke specielt vild med dogme-film (eller danske dramaer) men Elsker Dig For Evigt har gjort et stort indtryk på mig. Et indtryk, jeg ikke ville være foruden.
Elsker dig for evigt