smuk, brutal og nødvendig film

5.0
"Irreversible" er årets ondeste...men også en af årets bedste og mest vedkommende film. Det er stor og nødvendig filmkunst. Men ikke for bløde sjæle, og folk med tynd mave. For denne film bryder grænser...men nødvendige grænser.
Filmen er fortalt bagfra. Efter en speciel og fængende epilog, starter "Irréversible" med en sekvens i s/m-bøssekluben "Rectum" i Paris, hvor vennerne Marcus og Pierre stærkt ophidsede leder efter en alfons kaldet Le Tenia og ender med at smadre en mands hoved totalt med en ildslukker. Hele den scene er vanvittig modbydelig, men filmen bliver værre. Efterhånden opdager man, at Marcus og Pierre er på rasende hævntogt, fordi Le Tenia har voldtaget og mishandlet Marcus' smukke kæreste Alex i en fodgængertunnel, og den minutiøse skildring af voldtægten varer omkring 9 minutter, og er utvivlsomt en af filmhistoriens mest udpenslede voldtægtscener. Fordi den er så ægte, og så utrolig ond. Siden fortæller filmen om muntre og sensuelle begivenheder forud for voldtægten, og eftersom man jo ved, hvor hæsligt historien om Marcus og Alex slutter, er det utroligt sørgeligt at se, hvor romantisk den begynder. Det rammer hårdt og dybt. Det rammer i hjertet. Sådan som film burde gøre.

Filmens visuelle sprog er et kapitel for sig. Kameraet flyver som en flue gennem luften, en manisk stil. Hvor kamera tit tilter og vælter bagover. Det sætter nye standarder indenfor det moderne film sprog . Og den næsten dokumentariske stil, fungerer sindssygt godt. Også på lydsiden bliver der eksperimenteret. Brugen af sound effects er utrolig. De understøtter filmen, på samme måde som de eksempelvis gør i Lynchs film.

"Irréversible" er pervers og sygelig, rystende og chokerende. Måske? Det er der sikkert nogen som synes. Men den tager et dagligdags emne op..voldtægt/hævn...Og hvem kan ikke sætte sig ind i den situation. "Din kæreste bliver voldtaget..hvor langt du gå for hævn/retfærdighed?" Her skøjter den bare ikke over emnet. Den bider sig fast. Og det er befriende. Vincent Cassel som Marcus og Monica Bellucci som Alex. Begge spiller utroligt godt, og man kan fornemme de kender hinanden (er kærester i det virkelige liv) for man tror på dem...føler med dem. Hvilket gør det hele endnu stærkere. Specielt Bellucci er fremragende. Hun er ikke bare vanvittig smuk, hun kan også spille. Se bare "Malena og The Apartment".

"Irréversible" er meget muligt årets ondeste film. Men det er også en af årets mest originale og uforglemmelige film. Det er lang tid siden, jeg er gået ud af en biograf. Og i den grad blevet så berørt af en film. I år "Reconstruction" ellers skal vi helt tilbage til "Seven" for at finde noget tilsvarende. Gasper Noe er en af fremtidens mænd indenfor fransk film - Det her kan ikke gøres meget bedre.
Irréversible