Mesterligt Skuffet

Maskinerne er ved at nå frem til byen Zion for at udslette den, og håbet ligger igen hos Neo (Reeves), som skal prøve at redde jordens (tilsyneladende) sidste mennesker.

Mange fans er blevet enormt skuffet over sidste del af Matrix-trilogien, fordi de forventede at finde de vise sten her i sidste del og dem fik de (forventet nok) ikke, for de har aldrig været der.

Første del var en intelligent og til tider også tankevækkende science fiction actionfilm med nyskabende effekter og teknik. Den gav ikke svar på meget, men lagde heller ikke op til det, og det var egentligt langt mere spændende ikke at skulle begraves i forklaringer. Toeren som ikke kunne leve helt op til sin forgænger, og til tider var en lidt rodet, men dybt underholdende affære, derimod kastede en masse bolde op i luften, med et sammensurium af småfilosofisk, Freudiansk og pseudoreligiøse hentydninger af mere eller mindre ligegyldig art lagt ind (etteren havde det også, men ikke så påtaget og postulerende), som fik mange til at tro at noget stort var ved at ske, og den lagde op til en masse svar i sidste del her. Men den følger ikke op på mange af dem, så man får ikke de svar den ellers selv har lovet os og man sidder tilbage med for mange løse ender og tænker, “var det virkelig det”.

Men på mange andre måder kan sidste del heller ikke leve op til sine forgængere. Filmens første halvdel er en lang og kedelig ørkenvandring i dårlige replikker (i toeren var mange af replikkerne i det mindste kamufleret i noget der var tæt på uforståeligheder) og uinteressante scener og der sker stort set intet. I sidste halvdel kommer der lidt mere gang i den, selv om replikkerne stadig er enormt elendige, særligt mod slutningen og de pladderromantiske scener, som virkelig er tåkrummende.

Men også skuespillet er langt under standard, særligt Reeves falder igennem, men rollen virker også tæt på det indholdsløse, men også Fishburne hvis karakter har ændret sig en del siden første film, virker lad og uinspirerende, og persongalleriet forekommer en ligegyldigt og gråt, man gider simpelthen ikke interessere sig stort for om vores helte lever eller dør.

Det er her et af filmens store problemer kommer ind, for selve angrebet på Zion, hvor maskinerne vælter ind som sædceller i en kvindes skede, er et visuelt festmåltid af de helt store, men det fænger ikke og bliver aldrig spændende eller medrivende, selv om symbolikken er morsomt tyk. Matrix betyder jo blandt andet livmoder, og derfor mener jeg som en sidebemærkning at Zion er selve kernen i Matrix og så kan man jo tolke på det hvis man vil (sædceller/livmoder). Det er ikke nødvendigvis logisk og mange ting kunne pege imod det, men ingenting kan alligevel tolkes ud af de mange løse ender og give 100% mening, der er altid et modbevis og det finder nogle er filmenes styrke, jeg finder det er en svaghed, da det ofte ikke er konsistent.

Men altså, selve angrebet er utroligt flot lavet, selv om det ikke på samme måde som i første film, er noget stilskabende eller overraskende nyt man ser, det er bare stort og opulent. Til gengæld holder computereffekterne egentlig bedre i den her modsat den forrige, hvor man i flere scener kunne se det lige tydeligt nok at det var lavet på computer, også selv om jeg alligevel fandt det dybt underholdende og morsomt. Men svaghederne ses ikke på samme måde i den her, der holder det helt igennem.

Også slutopgøret mellem Neo og Agent Smith (Weaving) er virkeligt visuelt gennemført og stilistisk suverænt lavet, men det fænger næsten ikke og samtidig sidder man og tænker om man er ved at se “Superman Reborn” (som sikkert kunne været blevet god på den måde), eller “Matrix”. Det er flot, men for meget og kampene i den første film var en hel del mere spædende, medrivende, åndedrætsfremkaldende og morsomme, og også langt mere jordnære end den her desværre kan siges at være. Også selv om det ville være dybt ulogisk at netop Neo ikke kunne gøre alle disse ting.

Slutningen virker tæt på det latterlige, da Neo som en anden Jesus ligger på korset og dør, og en skuffelse breder sig i ens krop over at filmens slutning ikke engang havde mere at byde på.

Havde dette været en “almindelig” actionfilm, så havde jeg nok lænet mig tæt op af den hele stjerne mere, for det er en effektfyldt og imponerende billedside, og sidste time er da tempofyldt og med massere af action, og på den måde underholdende nok, uden at man dog rigtigt indlever sig i historien, men da dette er den skuffende afslutning på noget som startede så genialt, så er det ikke godt nok, og når jeg tænker på den kedsommelige første time, de dårlige replikker, det tvivlsomme skuespil og de uinspirerede personer vi følger, så er tre stjerner alligevel mere end rimeligt.

Man kan sige at første film havde det på alle måder, anden film prøvede at bilde os ind at den havde det, og påråbte sig at den rummede en masse dybde ved at skjule det i en masse forvirrende tågesnak der skulle gøre det ud for gode replikker, og en påklisteret symbolik, men den var stadig underholdende nok, mens den sidste her slet intet har i den retning.

Men i første og sidste ende har serien altid været en actionfilm, så selv om der findes dem der har råbt på mindre action og mere filosofi (selv sætningen lyder tåbelig), så er filosofi altså en livsanskuelse på et højere plan og ikke noget man får præsenteret på et par timers film, selv om det indrømmet da kan vække interessen hos enkelte mennesker til at søge efter blandt andet livets mange spørgsmål. Men skal man endelig søge filosofiske betragtninger i film, så find nogle der mere omhandler mennesker på et langt dybere og psykologisk ægte plan.