alderdom skuffer
4.0
Dramakomedie med en atypisk Jack Nicholson i en forrygende, afdæmpet og underspillet præstation. Man føler med ham og hans person, selvom han langtfra er perfekt. Dette er en udviklingsfilm, og en af de bedre.
Udover Nicholson ses en altid velspillende og respektfuld Kathy Bates i endnu en rigtig godt spillet rolle. Et tidspunkt i filmen ser man hende sætte sig nøgen ned i en jacuzzi. Dette ville have været vulgært komisk hvis det havde været en anden i den alder, som spillede rollen. Men med Bates finder man det naturligt, og ikke groteskt malplaceret. Hun er en særegnet skuespiller. I en adnen rolle ses den sære, men gode Dermot Mulroney.
Filmen har nogle ret flotte scener, og musikken er fortællende og lytteværdig. Dialogen og scenerne i filmen er realistiske, og det er især en smart ide at lade Nicholson udtrykke sine følelser gennem breve til et barn i Afrika. Lyder måske lidt underligt, men passer rigtig godt ind i filmen.
Filmens tema er, at man skal kunne se tilbage på sit liv og være tilfreds med det. At man har gjort en forskel. Det bliver så flot udtrykt i filmen, uden at være kvalmende og sentimentalt, selvom filmen er rørende. Den ville nok have betydet mere for mig, hvis jeg var ældre og stod i den samme position som Nicholson. Man kan dog stadig blive rørt.
Udover Nicholson ses en altid velspillende og respektfuld Kathy Bates i endnu en rigtig godt spillet rolle. Et tidspunkt i filmen ser man hende sætte sig nøgen ned i en jacuzzi. Dette ville have været vulgært komisk hvis det havde været en anden i den alder, som spillede rollen. Men med Bates finder man det naturligt, og ikke groteskt malplaceret. Hun er en særegnet skuespiller. I en adnen rolle ses den sære, men gode Dermot Mulroney.
Filmen har nogle ret flotte scener, og musikken er fortællende og lytteværdig. Dialogen og scenerne i filmen er realistiske, og det er især en smart ide at lade Nicholson udtrykke sine følelser gennem breve til et barn i Afrika. Lyder måske lidt underligt, men passer rigtig godt ind i filmen.
Filmens tema er, at man skal kunne se tilbage på sit liv og være tilfreds med det. At man har gjort en forskel. Det bliver så flot udtrykt i filmen, uden at være kvalmende og sentimentalt, selvom filmen er rørende. Den ville nok have betydet mere for mig, hvis jeg var ældre og stod i den samme position som Nicholson. Man kan dog stadig blive rørt.
29/11-2003
