Fåking Åmål i overdrive

5.0
Det var fandeme på tide med en amrikansk ungdomsfilm, der både kan og vil mere end bare at tjene kassen på 95 minutters ligegyldig underholdning fra samlebåndet i Hollywood.

Top skuespilspræstationer, fin historie, høj troværdighed og en vedkommende fremstilling af de store problemer man har med at finde sin identitet og blive accepteret af sig selv, sin familie og omgivelser, som teenager.

Jeg er 27 år og kedede mig ikke et sekund, selvom det er en film om unge. Desværre var tekstningen til pressevisningen, som jeg så, fejlagtig, så den sidste ½ time kørte teksterne 2 minutter forskudt fra handlingen, hvilket ødelagde slutningen en del.

Som film i det hele taget vil jeg give den 5/6, som ungdomsfilm 6/6.
Thirteen