tilpas god
4.0
Lækker produceret thriller med en velspillende Keanu Reeves i hovedrollen. Den talentfulde instruktør Taylor Hackford (Dolores Claiborne, en af de rigtig gode) instruerer Djævelens Advokat med sans for det spændende, men glemmer desværre gysene. Heldigvis har han fået Al Pacino med i filmen, og for pokker hvor kan den mand spille skuespil!! Det er så meget en fornøjelse at se ham, da han overstråler alt og alle, og han giver filmen en ekstra stjerne. Filmen virker en smule for konstrueret, og visse scener kommer uden tanker om den store sammenhæng. På trods af den bombastiske slutning er filmen ret underholdende (hele de to timer igennem), og jeg nød den fine forestilling med gode skuespillere (Charlize Theron og Delroy Lindo blandt andre), selvom filmen hverken overrasker eller gyser.
04/12-2003