Angst for at vælge?

5.0
George Clooney (Jack) er professional bankrøver, som har utallige røverier og andre kriminelle handlinger på sin samvittighed.

Elegant blanding mellem romance og thriller, som holder tråden hele vejen igennem. Historien veksler imellem tilbageblik og nutid, som er med til at give baggrundsviden om de enkelte personer - det er selvfølgelig ikke ofte en film formår at bevare overblikket på denne måde, men her lykkedes det til punkt og prikke.

Personbeskrivelsen er virkeligt uddybet godt og grundigt, og det bliver en fornøjelse at følge alle personer, som leverer en pragtfuld præstation. Clooney er virkelig en nydelse i sig selv, som aldrig svigter og gør det altid godt. Hans rolle var jeg virkelig vild med, at jeg kunne ligge filosofiske teorier om livet fra blandt andet filosoffen Jean Paul Sartre. Sartres filosofi er kendetegnet ved, at mennesket skal være frit til at vælge sit liv, træffe de afgørende valg og tage ansvar for sine egne handlinger. Man har altid et valg i livet, lige meget hvilke konsekvenser det så medfører. I en scene i filmen snakker Clooney og Ving Rhames, hvorvidt man kunne gøre noget man fik besked på, hvis man samtidig blev truet af den pågældende person med en pistol? Der blander Clooney Sartre ind i billedet, og svarer uden at tøve: "Man har stadigt et valg". Nogen vil selvfølgelig tage den nemme vej, og gøre som man får besked på, "bare" for at overleve situationen fordi man frygter for livet, men det er ikke et valg man selv har truffet ifølge Sartre, det er blot angst og man handler i ond tro, i og med ens valgmuligheder er begrænset, og så er det Sartre endnu engang siger: Man har stadig et valg man SELV kan træffe, lige meget i hvilken situation man står i. Clooney er meget klar over, hvad hans beskidte arbejde indeholder, og hvilke konsekvenser man får, man han tager ansvar for sine egne handlinger.

Andre medvirkende gør det absolut fremragende, Don Cheadle og Lopez som er klasse bedre end normalt. Men stadig er det Clooney der stjæler billedet, han har et eller andet over sig, at bare hans tilstedeværelse gør det hele mere seværdigt.

Instruktøren Steven Soderbergh, som jeg normalt ikke er begejstret for, gør et fantastisk stykke arbejde med blande gode elementer i filmen, plus nogle sidehistorier som også er værd at samle på. En atypisk og god slutning, som gør filmen endnu stærkere.

Rundt regnet er det en film, som ingen burde snyde sig selv for, den skal simpelthen ses og opleves.
Out of Sight