Corleone sagaen
6.0
Corleone-sagaen fortsætter efter mange års pause, hvor man stadig har konflikter i familien og samtidig handler det for Michael, at blive på toppen forretningsmæssigt
Denne tredje og formentlig også den sidste del af ”Godfather”, handler om, at samle stumperne af familien, da Michael føler, at han har svigtet dem alle, især hans kone, som han ikke levede op til hendes forventninger. Børnene er heller ikke særligt begejstret for ham, men de besøger ham i ny og næ. Hele sit liv har han beskyttet familien, og brugte selv beskidte og ulovlige midler, og det eneste familien har opnået ved denne overbeskyttelse er frygt – de frygter ham. Stille og roligt begynder det at gå op for Michael, at han har gjort mere ondt end gavn, og prøver at ændre sig, i og med, at han ikke ender som en ensom og ulykkelig mand. Måske til egen fordel, men måske til familiens.
En usædvanlig rørende film med aktuelle familieproblemstillinger, og bedre bliver det ikke set ud fra min betragtning.
Endnu engang stjernespækket mandskab med et par udskiftninger. Andy Garcia kommer på banen og gør det eminent. Ellers er Duvall ikke med, som var meget markant i part 2. Jeg beundrer virkelig Al Pacino, som endnu engang tog pusten fra mig med hans særklasse spil. Han fylder lærredet godt i Part 2, men så sandelig også i part 3, hvilken efter min mening er den bedste.
Instruktørens datter og par andre familiemedlemmer spiller også med i filmen, hvilken gør det til en mere personlig sag for ham end fx en rutinebetonet produktion, som vi så ofte ser i andre film. Så filmen er lavet med stor omhu, stadigt godt manuskript, gode dialoger, godt skuespil med mere.
Michael har dæmpet ned på sit usunde forbrug mht. smøger og sprut, hvor i toeren var en vane for ham at ryge og drikke. Men generelt i part 3 er der ikke så mange usunde sager på bordet, som der var næsten et kendetegn i part 2. Der var utallige scener i part to, hvor Michael har en smøg og drink i hånden. Næsten alle scener med ham. Ved ikke om man skal ligge meget i den sag, jeg undrer mig blot over den ændrede retning, men ikke noget jeg vil tænke yderligere over, skulle blot fremhæves.
Denne sidste del er noget kortere end de to foregående, hvilken jeg fandt mere end positivt. Underholdningsværdien stiger betydeligt i part 3, UDEN instruktøren mister overblikket mht historien og andre ting. Det er stadig en velbegavet historie, som er fortalt med stort hjerte og åbenhed.
Det der var bemærkelsesværdigt i part tre var, at den runder af på samme måde som part 2, i og med Al sidder ensomt og deprimeret, hvor han endelig kan indse, at han har tabt alt og tingene ikke var som han ville have de skulle være. En smuk, betydningsfuld og dybt rørende afslutning på trilogien.
Denne tredje og formentlig også den sidste del af ”Godfather”, handler om, at samle stumperne af familien, da Michael føler, at han har svigtet dem alle, især hans kone, som han ikke levede op til hendes forventninger. Børnene er heller ikke særligt begejstret for ham, men de besøger ham i ny og næ. Hele sit liv har han beskyttet familien, og brugte selv beskidte og ulovlige midler, og det eneste familien har opnået ved denne overbeskyttelse er frygt – de frygter ham. Stille og roligt begynder det at gå op for Michael, at han har gjort mere ondt end gavn, og prøver at ændre sig, i og med, at han ikke ender som en ensom og ulykkelig mand. Måske til egen fordel, men måske til familiens.
En usædvanlig rørende film med aktuelle familieproblemstillinger, og bedre bliver det ikke set ud fra min betragtning.
Endnu engang stjernespækket mandskab med et par udskiftninger. Andy Garcia kommer på banen og gør det eminent. Ellers er Duvall ikke med, som var meget markant i part 2. Jeg beundrer virkelig Al Pacino, som endnu engang tog pusten fra mig med hans særklasse spil. Han fylder lærredet godt i Part 2, men så sandelig også i part 3, hvilken efter min mening er den bedste.
Instruktørens datter og par andre familiemedlemmer spiller også med i filmen, hvilken gør det til en mere personlig sag for ham end fx en rutinebetonet produktion, som vi så ofte ser i andre film. Så filmen er lavet med stor omhu, stadigt godt manuskript, gode dialoger, godt skuespil med mere.
Michael har dæmpet ned på sit usunde forbrug mht. smøger og sprut, hvor i toeren var en vane for ham at ryge og drikke. Men generelt i part 3 er der ikke så mange usunde sager på bordet, som der var næsten et kendetegn i part 2. Der var utallige scener i part to, hvor Michael har en smøg og drink i hånden. Næsten alle scener med ham. Ved ikke om man skal ligge meget i den sag, jeg undrer mig blot over den ændrede retning, men ikke noget jeg vil tænke yderligere over, skulle blot fremhæves.
Denne sidste del er noget kortere end de to foregående, hvilken jeg fandt mere end positivt. Underholdningsværdien stiger betydeligt i part 3, UDEN instruktøren mister overblikket mht historien og andre ting. Det er stadig en velbegavet historie, som er fortalt med stort hjerte og åbenhed.
Det der var bemærkelsesværdigt i part tre var, at den runder af på samme måde som part 2, i og med Al sidder ensomt og deprimeret, hvor han endelig kan indse, at han har tabt alt og tingene ikke var som han ville have de skulle være. En smuk, betydningsfuld og dybt rørende afslutning på trilogien.
10/12-2003
