Udfordring
5.0
Trier og Leth er toppet henholdsvis Dansk spillefilm og dokumentarfilm. De har sat hinanden stævne på triers initiativ for sammen at udføre 5 nye versioner af Leths kortfilm "Det Perfekte Menneske." Trier opstiller kriterier og Leth indspiller.
Triers benspænd sender Leth til Cuba, Bombay, Bruxelles og USA. Og disse forskellige steder illustrerer meget godt hvor forskellige de 5 resultater er. Trier forsøger at komme Leths "tricks" til livs, ved at sætte regler som At Leth selv skal spille hovedrollen og at intet klip må være over 12 frames. Trier lader dog (bevidst vides ikke) leth beholde sit største privilegium, nemlig tiden, som Leth selv udtaler i filmen, arbejder han med en tro på at den rigtige ide kommer med tiden, og havde Trier sat tidsbegrænsning på havde han haft større mulighed for at få Leth til at lave "noget lort", som han så inderligt ønsker. Hvorvidt den sidste film kan betragtes som en genindspilning af "Det Perfekte Menneske", kan godt blive svært at argumentere for, og netop dette vil om 3-4 år nok irritere den selvkritiske paragrafrytter Trier til hudløshed, men for mig gør det ikke den store forskel.
Det der gør "De Fem Benspænd" vellykket er at den er klippet med ligelig fordeling af de fem film og processen omkring den, havde vi bare set trier der fastsatte reglerne og Leth der tpog sig til hovedet og derefter en film i fuld længde og så lidt kommentare gange fem, var "De Fem Benspænd" blevet til det ligegyldige tidsfordriv som mange af scopes brugere kalder den, uden at kunne argumentere for det. Netop dette er et udtryk for at filmenh har en smald målle gruppe, den er primært for folk med enten passion for Trier eller leth (eller begge to) eller folk der har en genrel interesse for det at skabe en film, måske endda folk der selv har en lille instruktør i maven. For andre vil dialogerne mellem Trier og Leth kunne fremstå som indforstået vollapyk.
Alt i alt en rigtig, dog ikke "perfekt" film, om to mennesker om to filmskabere som er det tætteste på det perfekte vi kommer indenfor landets grænser.
Triers benspænd sender Leth til Cuba, Bombay, Bruxelles og USA. Og disse forskellige steder illustrerer meget godt hvor forskellige de 5 resultater er. Trier forsøger at komme Leths "tricks" til livs, ved at sætte regler som At Leth selv skal spille hovedrollen og at intet klip må være over 12 frames. Trier lader dog (bevidst vides ikke) leth beholde sit største privilegium, nemlig tiden, som Leth selv udtaler i filmen, arbejder han med en tro på at den rigtige ide kommer med tiden, og havde Trier sat tidsbegrænsning på havde han haft større mulighed for at få Leth til at lave "noget lort", som han så inderligt ønsker. Hvorvidt den sidste film kan betragtes som en genindspilning af "Det Perfekte Menneske", kan godt blive svært at argumentere for, og netop dette vil om 3-4 år nok irritere den selvkritiske paragrafrytter Trier til hudløshed, men for mig gør det ikke den store forskel.
Det der gør "De Fem Benspænd" vellykket er at den er klippet med ligelig fordeling af de fem film og processen omkring den, havde vi bare set trier der fastsatte reglerne og Leth der tpog sig til hovedet og derefter en film i fuld længde og så lidt kommentare gange fem, var "De Fem Benspænd" blevet til det ligegyldige tidsfordriv som mange af scopes brugere kalder den, uden at kunne argumentere for det. Netop dette er et udtryk for at filmenh har en smald målle gruppe, den er primært for folk med enten passion for Trier eller leth (eller begge to) eller folk der har en genrel interesse for det at skabe en film, måske endda folk der selv har en lille instruktør i maven. For andre vil dialogerne mellem Trier og Leth kunne fremstå som indforstået vollapyk.
Alt i alt en rigtig, dog ikke "perfekt" film, om to mennesker om to filmskabere som er det tætteste på det perfekte vi kommer indenfor landets grænser.
13/12-2003
