cusack og black

5.0
Morsom komedie med en stærkt spillende John Cusack i hovedrollen. Han har selv været med til at udforme manuskriptet (baseret på en bog af Nick Hornby). Stephen Frears instruerer godt, men jeg føler virkelig, at dette er Cusack’s film, og at den er som han vil have den til at være. Hans figur opfører sig som et gedigent dumt svin, men man kommer alligevel til at føle sympati for ham. John Cusack er en undervurderet skuespiller.

Ej at forglemme vores egen danske Iben Hjejle, der kæmper lidt med sit engelsk, men ellers komer helt op på niveau med Cusack. Vi kan være rigtig stolte. I en masse biroller får vi blandt andet Tim Robbins, Joan Cusack, Lily Taylor, Cathrine Zeta-Jones, Bruce Springsteen og en ubetalelig morsom Jack Black, der overskygger Cusack, hvor utrolig det end måtte være. Han er en virkelig talentfuld komiker, som jeg ikke kan lade vær med at grine højlydt af.

Filmen er pudsigt sat sammen med Cusack der snakker til kameraet og derved os publikum. Det hjælper os til at leve os ind i filmen, og hans uendelige sammensættelse af Top-5 lister er ganske morsom. Efter denne film har jeg en dejlig følelse af, at film også kan være sjove uden dårlig teenage-humor, hvor vitserne fyres af flere kilometer under bæltestedet.
High Fidelity