Intetsigende!!!!
2.0
Dogville handler om den smukke Grace (Kidman) som er på flugt fra gangstere og ankommer til den lille isolerede bjergby Dogville. Indbyggerne tilbyder hende at skjule sig.
Hovedtema er samfundets reaktion på en fremmede, og hvordan man begår sig i et fremmede miljø. Da politiet starter en eftersøgning af Grace, kræver alle i byen, især mændene sig bedre betalt for den risiko der er for at skjule hende. Grace, som har fundet fred i byen må på grusomste vis finde ud af, at hun er undertrykt blandt folket, fordi hun er fremmede.
Jeg har funderet lidt over tingene og har det svært ved at se bort fra, at Grace ikke på noget tidspunkt fortæller nogen hvem gangsterne var? Ville det ikke have gjort det betydeligt lettere for hende? Hvis hun var sikker på at blive slået ihjel af sin far, som vi desuden ikke ved hvorfor, hvorfor er hun så kold og ganske afslappet da hun endelig konfronteres med ham? Han var jo trods alt en berygtet gangster. Hvornår er gangstere begyndt at skylde på deres egne familier, og hvorfor har hun overhovedet den ide, at de ville skyde hende? Der er på intet tidspunkt tegn på, at hendes far vil skyde hende. de snakke stille og roligt om arrogance i bilen, som de begge giver hinanden skylden for at være. Hvofor er hun arrogant? Hun er da livsglad og hjælpsom person, selvfølgelig bortset fra slutningen, hvor hun mister grebet.
Filmen opfylder tilsyneladende et behov i Danmark, og folk har travlt med at udråbe filmen som et mesterværk. Store ord må man sige. Det giver åbenbart en slags oprejsning/begejstring nu om tider, at hylde en film, der vender amerikanerne ryggen på indvandre og flygtninge politikken. Sågar også på andre punkter, så længe de amerikanere skal ned med nakken. Det er grænseoverskridende og modigt af instruktøren, men mon ikke det giver bagslag visse steder.
Dertil vil jeg tage udgangspunkt i Graces liv, som ifølge mig er hendes egne skyld, at hendes liv har udviklet sig dramatisk siden ankomsten til den fremmede by. Grace i virkeligheden er selv skyld i de ulykker det rammer hende hårdt. Hun vil accepteres af alle beboere i byen, hvilket måske kan være fordele og ulemper ved, men at hun ydmyger sig selv for andres skyld, selvom hun kunne have sagt fra til enhver tid, trukket grænser eller flygtet videre da hun endelig havde indset, at det ikke fungerede ordentlig imellem hende og beboerne. Hendes far har åbenbart en anden opfattelse, hvordan verden hænger og burde hænge sammen. Og det ville Grace ændre, ved at gøre oprør. Det er mig en gåde, at hun kunne ændre noget som helst i den fortabte by, uden en slags indflydelse eller magt, som for eksempel hendes far er i besiddelse af.
Slutningen kan fortolkes på mange måde. Et af dem er, at hun endelig har indset, at hendes
far havde ret om den verdensbillede han havde forestillet sig, og hun gør dem alle en tjeneste ved at lukke og slukke på deres mange års lidelse i den by. Der var intet håb for mennesket, og det skal straffes. Måske er det hævn, hvem ved? Men jeg kan ikke finde frem til en konkret løsning med det budskab, hvor jeg kan satte det i relation til et eller andet der giver mening.
Skuespillet af Grace er okay, men kan se Kidman er rutineret og klarer sig måske til tider rutineret igennem filmen, men hun passer fint til rollen.
Filmens stil skal man være klar over, inden man ser filmen. Og som I alle ved, så er hele filmen optaget i ét rum. Et stort studie kan man sige, som er indrettet på en anderledes måde end normalt. kridtstreger på gulvet til at markere bygninger og steder i den lille by. Men tre timers krig med kridtstreger og viskestykke kan selv for en lære være belastende. En ualmindelig lang og kedelig film, som henvender sig til en lille håndfuld mennesker. og jeg er desværre ikke blandt dem.
Trier skal selvfølgelig roses for, at lave en anderledes film, som er meget original på den måde den er indrettet på. At han tør, at bruge de enkelte midler, det finder jeg modigt. Historien er set før og bedre.
Hovedtema er samfundets reaktion på en fremmede, og hvordan man begår sig i et fremmede miljø. Da politiet starter en eftersøgning af Grace, kræver alle i byen, især mændene sig bedre betalt for den risiko der er for at skjule hende. Grace, som har fundet fred i byen må på grusomste vis finde ud af, at hun er undertrykt blandt folket, fordi hun er fremmede.
Jeg har funderet lidt over tingene og har det svært ved at se bort fra, at Grace ikke på noget tidspunkt fortæller nogen hvem gangsterne var? Ville det ikke have gjort det betydeligt lettere for hende? Hvis hun var sikker på at blive slået ihjel af sin far, som vi desuden ikke ved hvorfor, hvorfor er hun så kold og ganske afslappet da hun endelig konfronteres med ham? Han var jo trods alt en berygtet gangster. Hvornår er gangstere begyndt at skylde på deres egne familier, og hvorfor har hun overhovedet den ide, at de ville skyde hende? Der er på intet tidspunkt tegn på, at hendes far vil skyde hende. de snakke stille og roligt om arrogance i bilen, som de begge giver hinanden skylden for at være. Hvofor er hun arrogant? Hun er da livsglad og hjælpsom person, selvfølgelig bortset fra slutningen, hvor hun mister grebet.
Filmen opfylder tilsyneladende et behov i Danmark, og folk har travlt med at udråbe filmen som et mesterværk. Store ord må man sige. Det giver åbenbart en slags oprejsning/begejstring nu om tider, at hylde en film, der vender amerikanerne ryggen på indvandre og flygtninge politikken. Sågar også på andre punkter, så længe de amerikanere skal ned med nakken. Det er grænseoverskridende og modigt af instruktøren, men mon ikke det giver bagslag visse steder.
Dertil vil jeg tage udgangspunkt i Graces liv, som ifølge mig er hendes egne skyld, at hendes liv har udviklet sig dramatisk siden ankomsten til den fremmede by. Grace i virkeligheden er selv skyld i de ulykker det rammer hende hårdt. Hun vil accepteres af alle beboere i byen, hvilket måske kan være fordele og ulemper ved, men at hun ydmyger sig selv for andres skyld, selvom hun kunne have sagt fra til enhver tid, trukket grænser eller flygtet videre da hun endelig havde indset, at det ikke fungerede ordentlig imellem hende og beboerne. Hendes far har åbenbart en anden opfattelse, hvordan verden hænger og burde hænge sammen. Og det ville Grace ændre, ved at gøre oprør. Det er mig en gåde, at hun kunne ændre noget som helst i den fortabte by, uden en slags indflydelse eller magt, som for eksempel hendes far er i besiddelse af.
Slutningen kan fortolkes på mange måde. Et af dem er, at hun endelig har indset, at hendes
far havde ret om den verdensbillede han havde forestillet sig, og hun gør dem alle en tjeneste ved at lukke og slukke på deres mange års lidelse i den by. Der var intet håb for mennesket, og det skal straffes. Måske er det hævn, hvem ved? Men jeg kan ikke finde frem til en konkret løsning med det budskab, hvor jeg kan satte det i relation til et eller andet der giver mening.
Skuespillet af Grace er okay, men kan se Kidman er rutineret og klarer sig måske til tider rutineret igennem filmen, men hun passer fint til rollen.
Filmens stil skal man være klar over, inden man ser filmen. Og som I alle ved, så er hele filmen optaget i ét rum. Et stort studie kan man sige, som er indrettet på en anderledes måde end normalt. kridtstreger på gulvet til at markere bygninger og steder i den lille by. Men tre timers krig med kridtstreger og viskestykke kan selv for en lære være belastende. En ualmindelig lang og kedelig film, som henvender sig til en lille håndfuld mennesker. og jeg er desværre ikke blandt dem.
Trier skal selvfølgelig roses for, at lave en anderledes film, som er meget original på den måde den er indrettet på. At han tør, at bruge de enkelte midler, det finder jeg modigt. Historien er set før og bedre.
16/12-2003
