Confidential Day
4.0
Korrupt politimand (Russell) skal undersøge en sag om fire mord i en døgnbutik, og samtidig oplære sin nye makker (Speedman). Det viser sig snart at der stikker mere under end blot en simpelt røveri, og samtidig lader Los Angeles op til de værste uroligheder i mange år, hvis en gruppe hvide politifolk frikendes for at have gennemtævet den sorte Rodney King.
Veldrejet hårdkogt dramatisk thriller, som spinder sin historie om LAPD’s korrupte politifolk sammen med den virkelige historie om Rodney King, og det gør den fint. Enkelte har sammenlignet den med filmen “Training Day” og sammenligningen er også oplagt. De kan på mange måder minde om hinanden i stil og på det artistiske område, og har mange fælles referencer og træk. Men filmen skal (eller kan) mere ses som en selvstændig efterfølger til Curtis Hansons mesterlige “L.A. Confidential”, selv om den er langt fra så kvalitativ. Begge film bygger på historier af forfatteren James Ellroy og omhandler det korrupte LAPD, den ene bare om “dengang” og den anden om “nu”.
Men selv om “Dark Blue” ikke kan leve op til den elegante “L.A. Confidential”, så er den i sig selv udmærket som rå spændingsfilm, og fænger fra først til sidst, eller i hvert fald næsten. Men den er også bedst som spændingsfilm, ikke som realistisk personstudie.
Handlingen hænger godt sammen og filmen er teknisk fint lavet, med enkelte gode actionscener og fine spændingsmomenter, og så har historien trods alt et par problemstillinger man kan tænke over, såsom hvor langt politiet skal og må gå, hvis de vil opnå resultater. Historien har dog også sine klicheer, som kan virke trættende, som det at mere eller mindre alle hvide politifolk er korrupte og alle sorte politifolk er de rene engle, og selv om slutningen da fænger, kan den virke lige politisk korrekt nok. Men det er også rart at se, hvordan Russells rolle forvandles fra overlegen skid, til et ydmygt menneske da han opdager at han efterhånden har mistet alt, og særligt Russell formår at gøre dette overbevisende. Så på den måde var slutningen alligevel okay, selv om den kan virke lidt vandet.
Som skrevet før, gør Russell det godt i hovedrollen og det er dejligt at se ham spille væk fra flinkerollen og helten der klarer det hele, og her spille et regulært dumt og arrogant svin. Jeg synes han måske er tæt på at overspille i starten, men Russell har en tendens til at forvandle sine roller til ægte mennesker man tror på, og kan leve sig ind i, også selv om han som her spiller usympatisk. Filmens andre skuespillere leverer præstationer man tror på, uden at nogen sådan for alvor springer i øjnene.
Veldrejet hårdkogt dramatisk thriller, som spinder sin historie om LAPD’s korrupte politifolk sammen med den virkelige historie om Rodney King, og det gør den fint. Enkelte har sammenlignet den med filmen “Training Day” og sammenligningen er også oplagt. De kan på mange måder minde om hinanden i stil og på det artistiske område, og har mange fælles referencer og træk. Men filmen skal (eller kan) mere ses som en selvstændig efterfølger til Curtis Hansons mesterlige “L.A. Confidential”, selv om den er langt fra så kvalitativ. Begge film bygger på historier af forfatteren James Ellroy og omhandler det korrupte LAPD, den ene bare om “dengang” og den anden om “nu”.
Men selv om “Dark Blue” ikke kan leve op til den elegante “L.A. Confidential”, så er den i sig selv udmærket som rå spændingsfilm, og fænger fra først til sidst, eller i hvert fald næsten. Men den er også bedst som spændingsfilm, ikke som realistisk personstudie.
Handlingen hænger godt sammen og filmen er teknisk fint lavet, med enkelte gode actionscener og fine spændingsmomenter, og så har historien trods alt et par problemstillinger man kan tænke over, såsom hvor langt politiet skal og må gå, hvis de vil opnå resultater. Historien har dog også sine klicheer, som kan virke trættende, som det at mere eller mindre alle hvide politifolk er korrupte og alle sorte politifolk er de rene engle, og selv om slutningen da fænger, kan den virke lige politisk korrekt nok. Men det er også rart at se, hvordan Russells rolle forvandles fra overlegen skid, til et ydmygt menneske da han opdager at han efterhånden har mistet alt, og særligt Russell formår at gøre dette overbevisende. Så på den måde var slutningen alligevel okay, selv om den kan virke lidt vandet.
Som skrevet før, gør Russell det godt i hovedrollen og det er dejligt at se ham spille væk fra flinkerollen og helten der klarer det hele, og her spille et regulært dumt og arrogant svin. Jeg synes han måske er tæt på at overspille i starten, men Russell har en tendens til at forvandle sine roller til ægte mennesker man tror på, og kan leve sig ind i, også selv om han som her spiller usympatisk. Filmens andre skuespillere leverer præstationer man tror på, uden at nogen sådan for alvor springer i øjnene.
20/12-2003
