Anderledes og god
4.0
Af Miyazakis tegnefilm vil jeg fremhæve Castle in the sky (Laputa) som den mest fantastiske og fantasifulde - man nærmest taber kæben. Men Chihiro og heksene er også flot og rigtig god. Prinsesse Mononoke adskiller sig fra de øvrige, ved at den er mere krævende, bl.a. fordi adskillelsen mellem good og bad guys ikke rigtig er til at få øje på. Den handler mere om konfliktløsning end om et opgør mellem god og ond.
Ashitika, hovedpersonen, kastes ind i en konflikt mellem menneskene og skovens dyr og guder, på et tidspunkt hvor situationen er så tilspidset, at der kommer lig på bordet i kampen om naturressourcerne. Der er mao. masser af lemlæstelse og blod i denne tegnefilm, så vi er milevidt fra fx Disneys familievenlige tegnefilm (og de 2 øvrige Miyazaki-film).
Jeg havde lidt svært ved at holde rede på, hvem der som sagt nu lige var de slemme og de gode, så det forvirrede en smule. Det generede mig også, at jeg skulle præsenteres for et politisk budskab, pakket ind i en tegnefilm - ikke fordi jeg er uenig med budskabet (om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer), men det var bare ikke det jeg forventede.
Til tider er den lidt langtrukken, men for det meste er der ellers fart og tempo over historiefortællingen, som undervejs er krydret med actionsekvenser der leder tankerne hen på gamle samurai-film.

24/12-2003