Rar og rolig
6.0
Bob Harris, afdanket (men stadig ret kendt) amerikansk skuespiller, tager til Tokyo for at skyde en reklamefilm. Han er omkring 50 og midt i ”Hvad fa’en har jeg dog brugt mit liv på?”-krisen! Han bor på samme hotel som Charlotte. Charlotte er gift med en overfladisk, røvslikkende fotograf-nar, der er i Tokyo for at tage billeder af et rockband. Hun er i starten af 20’erne og er midt i ”Hvad fa’en skal jeg dog bruge mit liv på?”-krisen. Disse to vidt forskellige personer mødes i hotel baren på The Park Hyatt Hotel og et venskab opstår, der giver dem begge frisk luft i lungerne.
Historien, følelserne og humoren er så enkel, at det hele kunne være gået grueligt galt, hvis ikke det lige var for Sophia Coppola. Hun gemmer meget mere i sin lille film, end man kan se på overfladen. Bill Murray fortjener ganske enkelt en Oscar-nominering. Han illustrerer perfekt, hvad det er vi synes er SÅ underligt ved Japan og japanere. Men selvom skuespillerne er fantastiske, så er dette en stemningsfilm. Billederne, musikken og atmosfæren omkring skuespillerne, spiller mindst lige så stor en rolle som skuespillerne selv. Alt går op i en højere enhed og resultatet er en af de absolut bedste, morsomste og mest tankevækkende film længe.
Historien, følelserne og humoren er så enkel, at det hele kunne være gået grueligt galt, hvis ikke det lige var for Sophia Coppola. Hun gemmer meget mere i sin lille film, end man kan se på overfladen. Bill Murray fortjener ganske enkelt en Oscar-nominering. Han illustrerer perfekt, hvad det er vi synes er SÅ underligt ved Japan og japanere. Men selvom skuespillerne er fantastiske, så er dette en stemningsfilm. Billederne, musikken og atmosfæren omkring skuespillerne, spiller mindst lige så stor en rolle som skuespillerne selv. Alt går op i en højere enhed og resultatet er en af de absolut bedste, morsomste og mest tankevækkende film længe.
31/12-2003
