Ikke så meget pis!

4.0
Will Smiths karriere er gået i stå. Martin Lawrences karriere er aldrig kommet nogen vegne. Michael Bay’s sidste to film på cv’et er Armageddon og Pearl Harbour. Der er med andre ord absolut ingen grund til at forvente at blive underholdt af denne film.
Plottet er ret simpelt: ACTION! Popsmarte politimænd. Narko. Russiske gangstere. Hurtige biler. Store bryster. Skydegale cubanere. Mere narko. Miami i konstant solnedgang. Slooooow-moooootion. One-liners. Rigtig, rigtig mange pistoler. Rotter der æder penge og endnu mere narko i døde mennesker… (du læste rigtigt).

Ikke så meget pis! Bad Boys 2 er klinisk fremstillet voldsporno, efter den mest brugte opskrift i Hollywoods Kogebog For Rige Svin Med Penismisundelse. OG DET ER FOR FEDT! Michael Bay beviser igen at han er King Of Cool når det kommer til fede billeder og hård action og Will Smith og Martin Lawrence har altså en kemi, der ikke er til at overse. Ja, gu er det hjernedødt, men det er så fedt skruet sammen, at man kun kan læne sig tilbage og glæde sig over at der stadig er folk i denne verden der laver rene actionfilm, uden al for meget fremtids-filosofisk følelsesmæssigt nonsens blandet ind. 2½ time er måske for lang, men halvdelen af filmen er jo i slooow-moootion. Leder du efter filmkunst, så luk dig inde på dit værelse med Dogville. Her er kun adgang for hardcore drengerøve og tøser der synes sexchikane er en god idé.
Bad Boys II