C.R.A.P.

3.0
S.W.A.T. står for Special Weapons And Tactics. Det er den gruppe af politimænd der bare er lidt sejere end de andre. Colin Farrell spiller en politimand der er så street at han hedder det: Jim Street. Han bliver smidt ud af SWAT, da han en dag skyder et gidsel. Han arbejder videre som normal politimand, og får chancen for at komme tilbage på SWAT, da Samuel L. Jackson (en garvet SWAT-leder) skal samle et nyt hold. Det nye hold kommer hurtigt på arbejde, da de skal passe på verdens farligste forbryder (eller noget i den stil). Denne forbryder (der jo er ond fordi han taler med fransk accent) lover $100.000.000 til den eller dem der kan få ham ud af fængslet. Og så går den vilde tju-bang-jagt ellers i gang.
S.W.A.T. kunne være blevet skide spændende. Manuskriptet byder på nogle spændende mennesker, både politifolk og forbrydere, men så snart man er ved at komme ind på livet af dem, begynder de at skyde. Action-scenerne er da OK, men historien og dialogen holder ikke. Det er ganske enkelt for dårligt skrevet. Dette er faktisk filmens eneste problem, for den er flot filmet og godt spillet. Men når en forfatter ikke kan lukke op for de personer der er på lærredet, skal der ikke mange skudhuller til før luften går af ballonen.
S.W.A.T. - Politiets Eliteenhed