det skal nok blive godt igen

Der var store forventninger til, at Thomas Vinterberg ville give os noget stort og anderledes efter den succesfulde Festen. Med It’s All About Love har han da også givet os noget anderledes, men filmen har en svær tilgang, og det er nok grunden til at den ikke fik succes og blev en decideret fiasko. Jeg har ikke noget imod film, hvor man skal tænke selv, men denne film er så indelukket og giver os intet svar på noget, at den gør publikum unødvendig forvirret. Den handler om den smukke kærlighed, og filmen skinner virkelig igennem i enkle scener, men det store indtryk er dybt skuffende og utilfredsstillende.

Vinterberg har mange gode og fascinerende ideer, for eksempel Sean Penn’s figur, der ikke kan leve på jorden. Men ideerne er kun ideer, og de bliver ikke omsat til ordentlig filmstof. Det er lidt synd for Claire Danes og Jaquin Phoenix, for deres sammenspil er godt og de leverer gode præstationer. Desværre virker de ligeså forvildede som publikum over hændelser.

Stedvis er filmen ufattelig smuk, især musikken er dybtfølende og speciel. Anthony Dod Mantleoff giver os nogle flotte og smukke (og håndholdte) billeder, og det er her filmen får sine stjerner. Det er ikke umuligt, at jeg ville give filmen mere, hvis jeg kunne analysere den billede for billede, men nu læser jeg ikke så meget mellem linierne, når jeg ser film. Jeg kan dog se, at denne film er en skuffende sag, som nok er for gennemtænkt.