RTFM
6.0
Jeg har set 3'eren i LOtR trilogien 5 gange i biffen indenfor de sidste 2 uger.
Som det f.eks. fremgår af IMDb, så er der her tale om en af historiens største publikumssucces'er. Hvis man husker på, at op mod 1/10 af verdens befolkning også har læst bøgerne, og 1/5 ender med at have købt billetter til hver af de tre film, så vil det sige, at filmen gennemsnitligt har tilfredsstillet såvel hardcore Quenya-/Sindarin-reciterende freaks, som moster Else og ham den hjemløse, du tog med ind på en uafhentet plads.
Der er sagt nok personlige meninger om filmen både herinde og andre steder - såvel begejstrede som jævne tilkendegivelser. Til de sidstnævnte, navnlig "Kenneth gude", der dilettantisk og dorsk vælger at udtale sig om ting, han ikke ved så meget om, kan jeg kun sige, at I/du burde læse bøgerne et par gange, før I vover jer ud i kommentarer til selve handlingen og plottet, hvis du/I overhovedet forventer at blive taget seriøst.
Det er selvfølgelig forståeligt og fair, at du har en aversion mod tårevædede slutninger, men det skyldes nok snarere din manglende evne til tilegnelse eller slet og ret en angst for at blive rørt af noget som helst, fremfor filmens æstetiske valg og kvaliteter. Hvis du synes, peptalks er kvalmende, så læs bøgerne for at få disse i deres fulde og forhåbentlig knap så - for dig - "kvalmende" udstrækning. Ork-generalen er en direkte henvisning til Bad Taste, en såkaldt gimmick, han er helt bevidst lavet efter. Og sidst, men ikke mindst, så vælger jeg helt at se bort fra Kenneth's velmente, men stupide forslag ang. Aragorn - læs selv, jeg orker ikke at referere.
Og til allersidst, så må jeg endnu engang sige - idet slutningen har været grundlaget for mange smagsmæssige diskussioner - at denne ligesom resten af filmen er lavet med så fintfølende hensyn til begge lejre af fans (vedr. hvorvidt folk har læst bogen) som overhovedet muligt. Jeg syntes f.eks. slutningen var lidt for kort, hvor nogle kalder den langtrukken og teatralsk. Det er altsammen et smagsspørgsmål, men jeg synes gennemgående, at folk burde acceptere, at følelsesmæssige emner godt kan skildres direkte, uden man behøver tage så stor afstand fra det. Jeg ser således ikke et problem i, at selve filmen ender lidt tårevædet, men mere i, at et moderne publikum ikke længere kan modtage et direkte budskab. Og det er ærgeligt, når nu hele trilogien forsøger sig så ærlig som muligt, så langt fra vores giftige ironi, så langt fra vores daglige sarkastiske måde.
Som det f.eks. fremgår af IMDb, så er der her tale om en af historiens største publikumssucces'er. Hvis man husker på, at op mod 1/10 af verdens befolkning også har læst bøgerne, og 1/5 ender med at have købt billetter til hver af de tre film, så vil det sige, at filmen gennemsnitligt har tilfredsstillet såvel hardcore Quenya-/Sindarin-reciterende freaks, som moster Else og ham den hjemløse, du tog med ind på en uafhentet plads.
Der er sagt nok personlige meninger om filmen både herinde og andre steder - såvel begejstrede som jævne tilkendegivelser. Til de sidstnævnte, navnlig "Kenneth gude", der dilettantisk og dorsk vælger at udtale sig om ting, han ikke ved så meget om, kan jeg kun sige, at I/du burde læse bøgerne et par gange, før I vover jer ud i kommentarer til selve handlingen og plottet, hvis du/I overhovedet forventer at blive taget seriøst.
Det er selvfølgelig forståeligt og fair, at du har en aversion mod tårevædede slutninger, men det skyldes nok snarere din manglende evne til tilegnelse eller slet og ret en angst for at blive rørt af noget som helst, fremfor filmens æstetiske valg og kvaliteter. Hvis du synes, peptalks er kvalmende, så læs bøgerne for at få disse i deres fulde og forhåbentlig knap så - for dig - "kvalmende" udstrækning. Ork-generalen er en direkte henvisning til Bad Taste, en såkaldt gimmick, han er helt bevidst lavet efter. Og sidst, men ikke mindst, så vælger jeg helt at se bort fra Kenneth's velmente, men stupide forslag ang. Aragorn - læs selv, jeg orker ikke at referere.
Og til allersidst, så må jeg endnu engang sige - idet slutningen har været grundlaget for mange smagsmæssige diskussioner - at denne ligesom resten af filmen er lavet med så fintfølende hensyn til begge lejre af fans (vedr. hvorvidt folk har læst bogen) som overhovedet muligt. Jeg syntes f.eks. slutningen var lidt for kort, hvor nogle kalder den langtrukken og teatralsk. Det er altsammen et smagsspørgsmål, men jeg synes gennemgående, at folk burde acceptere, at følelsesmæssige emner godt kan skildres direkte, uden man behøver tage så stor afstand fra det. Jeg ser således ikke et problem i, at selve filmen ender lidt tårevædet, men mere i, at et moderne publikum ikke længere kan modtage et direkte budskab. Og det er ærgeligt, når nu hele trilogien forsøger sig så ærlig som muligt, så langt fra vores giftige ironi, så langt fra vores daglige sarkastiske måde.
02/01-2004
