Fraværets nærvær
6.0
(ADVARSEL: SPOILERS)
Efter et kulørt intermezzo med den halvlette krimikomedie '8 femmes' er Ozon tilbage i vanlig stærk stil og på velkendte grund med endnu en film om tab/savns-neuroser og umuligheden af at komme videre i livet. I 'Under Sandet' blev ægtemanden først rigtigt nærværende for sin hustru, efter at han forsvandt. Den efterladte hustru benægtede hans død for at fastholde dette skøre og falske nærvær.
I 'Swimming Pool' fuldender Ozon temaet - igen med Charlotte Rampling i hovedrollen, denne gang som den midaldrende forfatterinde Sarah Morton.
Filmens omdrejningspunkt er Sarahs sorg over ikke at have stiftet familie - eller snarere ikke at have fået en datter. Alle sekvenser og billeder i filmen er smukke variationer over dette tabstema.
Da hendes forlægger afviser hendes tilnærmelser om at komme ned og besøge hende i hans hus i Sydfrankrig, begrunder han det bl.a. med, at han skal være sammen med sin datter i London. Denne udtalelse er filmens startpunkt, idet den udløser Sarahs undertrykte savn og hendes tanker om hvor rart det må være at have en familie man kan gøre noget for eller ofre sig for.
Hans datter Julie, der dukker op, er frit opfundet i Sarahs eget sind, men som i 'Under Sandet' fungerer samspillet mellem fiktion og virkelighed ganske perfekt for hovedpersonen alligevel. Sarah lever sig med det samme ind i moderrollen. Først da hun lettere snerpet moraliserer over datterens seksualliv. Og senere - og mere afgørende for Ozons pointe - da hun gør, hvad kun en moder ville gøre for sin datter, nemlig skjuler liget af den mand datteren har dræbt (filmens point of no return) og senere faldbyder sin krop til en gammel klam gartner, der er på vej til at opdage forbrydelsen, for at aflede hans opmærksomhed/købe hans tavshed.
Sarahs moderrolle er derved vundet og manifesteret. Hun har bevist at hun kan være mor og ovenikøbet en god mor, der vil gøre alt af kærlighed til sin datter.
Det endegyldige bevis - i fantasiens verden stadigværk - på hendes erhvervede moderrolle er Julies afskedsgave til hende: Hendes egen moders manuskript - eller snarere en moders manuskript. Sarah har nemlig nu fortjent det. Forlæggerens kritik af manuskriptet for at være for følelsesladet er også mere en yderligere bekræftelse af Sarahs moderrolle end en desavouering af hendes evner som forfatter.
Men til sidst viser virkligheden sit hæslige ansigt for Sarah, nemlig da hun møder forlæggerens rigtige datter, Julia, på hans kontor. Hun kigger langt efter far og datter, mens de krammer hinanden goddag, og Ozon lader Sarahs tanker gå tilbage til Sydfrankrig. Han efterlader hende isoleret og ensom med sit familietraume evigt stående på balkonen, mens datteren, hun aldrig fik, vinker op til hende nede fra swimmingpoolen. (Det er her det skal give et stik i hjertet, og det gjorde det, så derfor 6 stjerner). Distancen er bekræftet og fuldender tabstemaet.
(Navnene Julie og Julia er formentlig en reference til Del Montes 'Giulia e Giulia' fra 1987 med Kathleen Turner i hovedrollen som en syg, personlighedsspaltet hustru fanget mellem nutid og datid efter mandens død ved et biluheld.)
Efter et kulørt intermezzo med den halvlette krimikomedie '8 femmes' er Ozon tilbage i vanlig stærk stil og på velkendte grund med endnu en film om tab/savns-neuroser og umuligheden af at komme videre i livet. I 'Under Sandet' blev ægtemanden først rigtigt nærværende for sin hustru, efter at han forsvandt. Den efterladte hustru benægtede hans død for at fastholde dette skøre og falske nærvær.
I 'Swimming Pool' fuldender Ozon temaet - igen med Charlotte Rampling i hovedrollen, denne gang som den midaldrende forfatterinde Sarah Morton.
Filmens omdrejningspunkt er Sarahs sorg over ikke at have stiftet familie - eller snarere ikke at have fået en datter. Alle sekvenser og billeder i filmen er smukke variationer over dette tabstema.
Da hendes forlægger afviser hendes tilnærmelser om at komme ned og besøge hende i hans hus i Sydfrankrig, begrunder han det bl.a. med, at han skal være sammen med sin datter i London. Denne udtalelse er filmens startpunkt, idet den udløser Sarahs undertrykte savn og hendes tanker om hvor rart det må være at have en familie man kan gøre noget for eller ofre sig for.
Hans datter Julie, der dukker op, er frit opfundet i Sarahs eget sind, men som i 'Under Sandet' fungerer samspillet mellem fiktion og virkelighed ganske perfekt for hovedpersonen alligevel. Sarah lever sig med det samme ind i moderrollen. Først da hun lettere snerpet moraliserer over datterens seksualliv. Og senere - og mere afgørende for Ozons pointe - da hun gør, hvad kun en moder ville gøre for sin datter, nemlig skjuler liget af den mand datteren har dræbt (filmens point of no return) og senere faldbyder sin krop til en gammel klam gartner, der er på vej til at opdage forbrydelsen, for at aflede hans opmærksomhed/købe hans tavshed.
Sarahs moderrolle er derved vundet og manifesteret. Hun har bevist at hun kan være mor og ovenikøbet en god mor, der vil gøre alt af kærlighed til sin datter.
Det endegyldige bevis - i fantasiens verden stadigværk - på hendes erhvervede moderrolle er Julies afskedsgave til hende: Hendes egen moders manuskript - eller snarere en moders manuskript. Sarah har nemlig nu fortjent det. Forlæggerens kritik af manuskriptet for at være for følelsesladet er også mere en yderligere bekræftelse af Sarahs moderrolle end en desavouering af hendes evner som forfatter.
Men til sidst viser virkligheden sit hæslige ansigt for Sarah, nemlig da hun møder forlæggerens rigtige datter, Julia, på hans kontor. Hun kigger langt efter far og datter, mens de krammer hinanden goddag, og Ozon lader Sarahs tanker gå tilbage til Sydfrankrig. Han efterlader hende isoleret og ensom med sit familietraume evigt stående på balkonen, mens datteren, hun aldrig fik, vinker op til hende nede fra swimmingpoolen. (Det er her det skal give et stik i hjertet, og det gjorde det, så derfor 6 stjerner). Distancen er bekræftet og fuldender tabstemaet.
(Navnene Julie og Julia er formentlig en reference til Del Montes 'Giulia e Giulia' fra 1987 med Kathleen Turner i hovedrollen som en syg, personlighedsspaltet hustru fanget mellem nutid og datid efter mandens død ved et biluheld.)
04/01-2004
