Fire Kanonskud Fra TN

4.0
Under Napoleons krigene kæmper et engelsk krigsskib mod et fransk, der er langt større.

Enormt flot fotograferet og vellavet krigsdrama og eventyr, holdt i et realistisk udseende og en forholdsvis realistisk tone.

Crowe er ubetinget filmens store stjerne, selv om andre også spiller godt. Men selv om han er en af de her stjerner, der kan fylde et lærred ud, så synes jeg alligevel at der er gået lidt for meget flinkeskole i hans rolle her, som slet ikke er så rå og hård som de prøver at bilde os ind. De engelske kaptajner dengang havde ikke ry for at være så eftergivende og humanistisk indstillede som her, selv om jeg selvfølgelig ikke vil nægte at det kunne forekomme, men jeg havde alligevel gerne set lidt mere bid fra Crowes side.

Bettany der spiller skibslæge og skal gøre det ud for kaptajnens (altså Crowes) moralske stemme når han er for egoistisk og barsk (hvad han jo faktisk slet ikke er når det kommer til stykket), giver en god præstation, men jeg mangler ligesom en person der skiller sig lidt ud og er mere grænsesøgende. Der er ingen personer i filmen som for alvor skinner igennem så man husker vedkommende som nogen særlig mangetydig personlighed.

Historien som er en kattens leg med musen, er intet særligt og er set mange gange før, ofte i film hvor en ubåd og et krigsskib kæmper mod hinanden. Men der er passager hvor det hele alligevel fænger og man føler man sidder og ser noget som er tæt på at være et mesterværk (både når der sker en masse, men heldigvis også i perioder hvor der ikke gør), blandt andet når skibslægen render rundt og leger Darwin på Galapagos Øerne, men desværre er der også passager som forekommer kedelige og uinteressante, og hvor historien ikke griber fat i en, og det vil jeg igen mene skyldes at der mangler personer med bid i, men også at fortællingen burde have været lidt mere intens.

Kampscenerne derimod er enormt imponerende og gennemførte og trækker helt sikkert indtrykket op. Man mærker virkelig suset når kanonkuglerne smadrer igennem skibet og river arme og ben af folk, selv om de skader og ødelæggelser som rammer menneskerne ombord, godt kunne have været vist lidt mere ligefrem og ikke kun på det psykologiske plan, måske fordi det psykologisk plan her ikke helt virker efter hensigten, selv om det ofte er den stærkeste måde at vise krigens gru på. Jeg indrømmer også at jeg gerne havde set en smule mere action end der er at finde her, selv om filmen ikke er en direkte actionfilm, men mere lever på sine personer og livet ombord på skibet, med en masse små fortællinger, og hører til en af den slags film der giver sig tid til at fortælle sin historie, på godt og ondt. En historier som handler om besættelse og fanatisk ære og mod.

Men alt i alt er det, min kritik til trods, alligevel en god film, selv om den kunne have været bedre, men det kunne man jo sige om alle film man ikke giver topkarakterer. Her havde jeg bare forventet mig en smule mere og måske lidt for meget. Men derfor vil jeg alligevel anbefale den, for den er på mange måder meget seværdig, den er teknisk fremragende, der spilles gennemgående godt og det er en af den slags produktioner som jeg tror også holder ude i filmfremtiden. Så den får fire kanonskud fra min side, og de er alle fortjente.
Master and Commander: Til verdens ende